Republikanere presser fagforeninger i USA

Den republikanske fremgang ved de såkaldte »midtvejsvalg« i efteråret 2010 tvinger den amerikanske fagbevægelse i defensiven.

Ved årsskiftet 2010/2011 sidder der republikanske guvernører på syv nye sæder, så det konservative parti råder over 29 ud af USA’s 50 guvernørposter. Og partiet har samtidigt erobret flertal i 26 delstaters valgte forsamlinger, der har ret til at lovgive lokalt – mod 14 delstater før årsskifter.

Ohio: Forbud mod strejker og organisering

Den republikanske offensiv mod fagforeningerne retter sig i første omgang mod de offentlige ansatte.

I delstaten Ohio ønsker den nyvalgte republikanske guvernør, John Kasich, at forbyde offentligt ansatte lærere at strejke. Et forbud, der er på linje med strejkerestriktionerne for politi og brandfolk i andre amerikanske delstater.

– Hvis de [lærerne, red.]vil strejke, bør de fyres, citerer avisen New York Times guvernør Kasich for at sige.

– De har et godt arbejde, de er højtlønnede, de har gode arbejdsforhold og storartede tilbagetrækningsvilkår. Hvad strejker de så for?

John Kasich vil desuden fratage 14.000 pædagoger, socialarbejdere og sosu-arbejdere deres ret til at danne fagforeninger.

Også andre guvernører, blandt andet Scott Walker i Wisconsin, truer med at fjerne retten til at danne fagforeninger og forhandle arbejdsvilkår for delstaternes ansatte.

Republikanerne er på hævntogt, mener Gerald McEntee, forman for AFSCME, den største fagforening for offentlige ansatte. Her aktionere AFSCME-medlemmer for jobsikkerhed.

– Vi kan ikke længere leve i et samfund, hvor de offentlige ansatte er de privilegerede, og skatteyderne, som betaler regningen, er de underprivilegerede, citerer New York Times Scott Walker for at sige.

– Bundlinjen er, at vi skal til at se på alle de lovlige midler, vi har, i et forsøg på at vippe balancen over til skatteydernes side, siger han.

Organiseret republikansk kampagne

Det republikanske angreb på fagforeningerne er et resultat af en organiseret kampagne, mener den amerikanske fagbevægelse.

USA’s største landsdækkende faglige fællesorganisation, American Federation of Labor – Congress of Industrial Organizations, advarer i et internt arbejdspapir om, at fagforeningerne står over for »alvorlige angreb, især i de tidligere blå eller lilla stater [demokratiske og ikke-republikanske delstater, red.], der nu kontrolleres af republikanere«.

Papiret peger på, at 16 delstater planlægger en økonomisk udsultning af de offentlige fagforeninger ved at afkræve alle delstatsansatte aktive tilsagn, før deres bidrag kan bruges til politisk aktivitet.

Arbejdspapiret frygter især for indskrænkninger i det faglige arbejdes muligheder i seks delstater, hvor fagforeningerne hidtil har stået stærkt, men hvor republikanerne nu både sidder på både guvernørposten og begge kamre i delstatparlamenterne, nemlig: Indiana, Maine, Michigan, Ohio, Pennsylvania og Wisconsin.

Indicierne for et koordineret republikansk angreb på fagforeningerne underbygges også af New York Times.

Avisen skriver, at det republikanske parti har nedsat en koordinationsgruppe med navnet The American Legislative Exchange Council (Det amerikanske råd for udveksling af lovgivning).

Rådet består af både republikanske politikere og virksomhedsledere, der arbejder på at sprede de fagforeningskritiske tiltag fra stat til stat.

Rådet udsender via mail information om de sidste nye bestræbelser på at begrænse fagforeningernes magt såvel som forslag til lovgivningstekster.

Michael Hough, der er chef for en af rådets arbejdsgrupper, siger ifølge New York Times, at formålet ikke er politisk, men alene har til formål at svække arbejderbevægelsens »opsvulmede« magt.

– Regeringsbudgetterne er vokset og vokset på grund af omkostningerne til de ansattes pensioner og lønninger, siger han.

– Det må vi nu forholde os til.

Fagforeninger mener det er hævn

De amerikanske fagforeninger mener dog, at republikanerne har eksplicitte politiske mål med kampagnen. Fagforeningerne brugte i efterårets valgkamp op mod 200 millioner dollars til at bekæmpe det republikanske parti.

– Jeg ser det som gengældelse for den rolle vi spillede i 2010-valgene, siger Gerald McEntee, der er formand for American Federation of State, County and Municipal Employees, USA’s største forbund af offentlige ansatte.

– Nu har de rettet sigtekornet mod os og er ude på at ramme smertelig i plet, siger han.

De faglige organisationer opfatter således også forslagene til begrænsning af fagforeningernes muligheder for at opkræve kontingenter og afgifter som forsøg på begrænse tilstrømningen af midler til fagforeningernes formuer.

Ti nye delstater vil indføre »ret-til-arbejde«

De republikanske angreb på fagforeningerne begrænser sig da heller ikke kun til de offentlige ansatte. De ønsker også at begrænse de privatansatte fagforeningernes ret til at indgå overenskomster og organisere medlemmer.

Guvernør John Kasich fra Ohio ønsker eksempelvis at fjerne krav om, at delstaten betaler fagforeningsaftalte lønninger til byggearbejdere på offentlige kontrakter, uanset om arbejderne er medlemmer af fagforeningerne eller ej.

Han vil desuden forbyde brug af bindende voldgifter, der afgør uenigheder mellem delstaten og fagforeningerne, der repræsenterer de ansatte.

Ti republikanske delstater planlægger desuden at indføre såkaldt »ret-til-arbejde«-lovgivning, der allerede er gældende i 22 amerikanske delstater, især i det sydlige og vestlige USA, hvor lokal lovgivning hindrer, at fagforeningerne kan kræve, at ansatte, der arbejder på overenskomstmæssige vilkår, melder sig ind i eller betaler afgifter til fagforeningerne.

Fagforeningerne kritiserer »ret-til-arbejde«-lovgivningen, fordi den tillader arbejdere på arbejdspladser, der har overenskomstvilkår, at nasse på fordelene af de kollektive aftaler uden at bidrage til dem.

Fagforeningerne mener, at lovgivningen fører til dårligere lønninger og arbejdsvilkår på grund af svækkelsen af fagforeningerne. Fagforeningerne kan blandt andet henvise til, at lønningerne er lavere i delstater, der har indført »ret-til-arbejde«-love.

Fastfrysning af lønninger - også i demokratiske delstater

Det er imidlertid ikke kun i de republikanske delstater at de offentlige ansattes arbejdsvilkår og fagforeningers magt er under angreb.

I New York forventes den nyvalgte demokratiske guvernør, Andrew M. Coumo, allerede i sin første uge af sin embedsperiode at indføre ét års fastfrysning af lønnen for de offentligt ansatte i delstaten.

Det sker for at bekæmpe et stigende statsunderskud i budgetterne. Ifølge New York Times vil det kunne give en besparelse på mellem 200 og 400 millioner dollars.

Det samme kan meget vel komme til at ske i Californien, hvor demokraten Jerry Brown 1. januar overtog den tidligere filmstjerne, bodybuilder og republikaner Arnold Schwarzeneggers guvernørpost.

Brown siger, at han vil gennemgå ansættelsesvilkårene for delstatens ansatte for at dæmme op for et gigantisk underskud i delstatskassen.

I sin indsættelsestale mandag den 3. januar annoncerede han blandt andet et eftersyn af de ansattes pensionsordninger ud fra en argumentation om »fairness« for både ansatte og skatteydere.

Læs mere i artiklen »Strained States Turning to Laws to Curb Labor Unions« på hjemmesiden for New York Times