Annonce

Politisk ØkonomiDansk, europæisk og global økonomi
1. januar 2011 - 16:29

Afskaffelse af efterløn vil koste mindst 8½ milliarder kroner

Det hævdes fra arbejdsgivere, borgerlige partier og den borgerlige presse, at der kan spares penge – mange penge - på at afskaffe efterlønnen: 18 mia. kr, 24 mia. kr, ja helt op til 37 mia. kr er nævnt. Penge, som kan det hævdes, kunne bruges bedre til anden velfærd.
Det er imidlertid en myte. Realiteterne er, at det i den nuværende beskæftigelsessituation og med høj og vedvarende arbejdsløsheden frem til 2013-2015 i en årrække ikke vil give nogen som helst besparelse, men tværtimod koste penge, mange penge, at afskaffe efterlønnen – mindst 8½ mia. kr. årligt.

1. Udgiften til efterlønnen.

Der er omkring 137.000 efterlønsmodtagere. Efterlønnere modtager i gennemsnit lidt over 150.000 kr i efterlønsudbetaling årligt (før skat). Den årlige udgift til efterlønsudbetalingerne til disse udgør brutto op mod 22 mia. kr. (21,7). Beløbet er før skat. I det følgende vil vi for enkelheds skyld også vil se regne uden skat og først medtage dette til sidst)

Heri er egenbetalingen til efterlønnen ikke fratrukket (efterlønsbidraget). De er jo erlagt gennem arbejdslivet FØR efterlønnen. Men for at opnå efterløn skal man betale et efterlønsbidrag på årligt omkring 5.300 kr.

Man regner imidlertid med, at omkring 20 pct. af udgiften finansieres gennem efterlønsbidraget regnet over et helt liv. Årligt altså omkring 5 mia. kr af den samlede udgift.

Det vil sige, at nettoudbetalingsbeløbet fratrukket egen indbetaling årligt udgør omkring 16 til 17 mia. kr.

2. Bortfald af efterlønsudbetaling.

Afvikles efterlønnen vil man selvsagt spare udbetalingerne til efterløn. Brutto altså de 21 mia. kr.

Samtidig bortfalder dog også indtægten fra egenbetalingen (efterlønsbidragene), der som anført udgør årligt omkring 5 mia. kr.

Men afvikles efterlønnen, kan man roligt antage, at en del af efterlønsmodtagerne vil søge over i fleksjob, førtidspension o. l. Borgerlige økonomer såsom DØR opererer her med 20 pct. Jeg vil mene, at det snarere vil være det dobbelte. Men lad os nu bruge de 20 pct. Udgiften hertil vil vi behandle nedenfor.

Så er der imidlertid omkring 110.000 efterlønnere tilbage, som ved afskaffelse af efterløn, fastholdes på arbejdsmarkedet.

3. Men udbetaling af dagpenge istedet.

Men da der i forvejen er en bruttoledighed på omkring 170.000, vil de herved flere tilkommende til arbejdsmarkedet i denne beskæftigelsessituationen enten ikke finde job og derved selv vil blive arbejdsløse. Eller hvis de fastholder beskæftigelse, vil det til gengæld forhindre andre i at komme ud af arbejdsløshed, fordi de pågældende jobs nu ikke bliver ledige.

Det årlige dagpengepengebeløb pr fuldtidsforsikret udgør (før skat) omkring 195.000 kr før skat, hvilket giver for 110.000 personer giver en samlet dagpengeudbetaling på omkring 21,5 mia. kr.

Således ville der ikke være nogen nettobesparelse ved evt. at afvikle efterlønnen. Ganske vist ville der bortfalde en bruttoudbetaling på 22 mia. kr, men til gengæld ville der komme merudgifter til dagpenge på 21,5 mia. kr.

Denne udgift må imidlertid betragtes som værende i underkanten, da der herudover på et tidspunkt ville påløbe yderligere udgifter til aktivering mv. De årlige merudgifter hertil ville udgør omkring 1,5 mia. kr.

Samlet udgift til dagpenge og aktivering = 21,5+1,5 = 23 mia. kr

4. Udgift ved efterlønneres overgang til førtidspension.

Men vi har jo endvidere forudsat, at 20 % af efterlønsmodtagerne vil overgå til førtidspension. Denne merudgift skal jo også modregnes i de sparede efterlønsudbetalinger.

Der er i dag op mod 250.000 førtidspensionister. De årlige udbetalinger til førtidspensionister udgør omkring 36 mia. kr. Jf. ovenstående – med et formentligt for alt lavt skøn - ville det tal blive forøget med 30.000 hidtidige efterlønnere, hvis efterlønsordningen nedlægges.

Førtidspensionssatsen udgør omkring 195.000 kr årligt før skat for enlige og 165.000 kr. for samlevende. I gennemsnit altså omkring 175.000 (før skat).

Ved nedlæggelse af efterlønnen vil de 30.000 flere tilkommende førtidspensionister koste et sted omkring 5 mia. kr. årligt brutto (før skat).

5. Konklusion:

Det samlede regnskab ved afskaffelse af efterlønnen ser hermed således ud:


Afskaffelse af efterlønnen vil således ikke spare 18 eller 24 endsige 37 mia. kr., men koste omkring mindst 8½ kr årligt i merudgifter.

(Opgørelsen revideret 2/1-2011, i hvilken forbindelse skatteforhold er medregnet)

Den samlede KRITISKE ANALYSE kan downloades fra www.henrikherloevlund.dk/art...

Abonnement på det månedlige vederlagsfri nyhedsbrev KRITISKE ANALYSER kan tegnes ved at maile til herloevlund@mail.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce