Selvorganisering af livet

Der er krise. Alle ved det. Stat og kommuner skal spare i Danmark. Politikerne snakker om noget der kaldes 0 vækst. Det betyder nedskæringer.
I udlandet er det endnu værre. I Storbritannien skal staten skære 40 % over 3-4 år. Der bliver skåret over hele linjen. Selv den neoliberale stats kontrolfunktioner politi, overvågning og militær bliver beskåret voldsomt. Historien gentager sig i Frankrig, Grækenland og en række andre europæiske lande. Tyskland er vist det land, der slipper bedst uden om. De har vækst siger økonomerne.
I slipstrømmen af disse nødvendiggjorde nedskæringer starter en klassisk diskussion om det er staten eller markedet, der bedst håndtere krisen og økonomien. Venstrefløjen bliver positioneret af sig selv og andre som statsorienteret, mens højrefløjen og de borgerlige positioneres som markedsorienteret. De to positioner kan genfindes overalt i Europa og i kriselitteraturen fra Naomi Klein til Slavoj Zizek og tilbage igen. Det er et forudsigeligt politisk spil. Og ingen kommer med noget nyt.

De konservative vil har selvorganisering

Storbritanniens regering er i midlertidigt kommer i legitimitetsproblemer. For når der bliver skåret massivt i den offentlige service rammer det vælgerne. Derfor har de konservative forsøgt at legitimere nedskæringerne gennem opfordring til civilsamfundet. De skal selv organisere, deres lokalområde uden om staten. Do it Yourself! En opfattelse og ide, der traditionelt kan identificeres hos en anti-autoritær venstrefløj.
Hvis den neoliberale stat vil give ansvaret for produktionen af vores velfærd til os, så lad os tag hvad vi kan få. Hvis vi kan organisere os selv, er der ikke længere brug for staten til at forvalte vore liv. Det kan vi selv.

Hinsides stat og marked

Jeg tror der ligger nogle politiske muligheder i selv at organisere det staten trækker sig væk fra eller skære ned. Men kun hvis man kan holde markedet uden for indflydelse. Andelstanken ligger lige for.
Det er klart at nedskæringer legitimeres ved, at civilsamfundet samler det tabte op og organiserer det på ny. Men omvendt skaber en sådan organisering mulighed for, at mennesker kan få magten over en lang række institutioner og services som ellers har været kontrolleret andet steds. Markedet der fx har for vane, at skabe konkurrencesituationer, der producere udbytning og dårlige livsbetingelser. Eller staten som fiksere, regelsætter og bureaukratisere. Staten er udemokratisk.

Ved selv at organisere det staten skære ned på offentlig service får mennesker selv magten over deres liv. På den måde kan produktionen af vores liv tilbageerobres fra markedet og staten. I det rum der efterlades når den neoliberale stat skære ned og effektiviserer skal vi slå til. Vi skal ikke sidde og råbe på velfærdsstatens hjælp. Ej heller vente på at alt bliver privatiseret og markedsgjort. I stedet skal vi selv ta styringen over produktionen af værdierne.

Gode eksempler

Bevægelsen er allerede i gang. Folk vil nemlig gerne selv bestemme over deres liv og det de producerer.

Logik & Co. har netop fået en fornem pris for deres måde, at drive kollektiv virksomhed på. En virksomhed, der tilmed rækker udad og tager socialt ansvar. Uden statens indgriben. Logik & Co. kan selv.

Fødevarefællesskabet med over 1000 medlemmer på godt et år er et glimrende eksempel på hvordan man kan forsøge, at købe varerne ud af markedet. Det giver muligheder for produktionsfællesskaberne og de økologiske gårde til, at afsætte deres vare uden om markedskræfterne.

Et sted på Fyn har lokale beboere forsøgt sig med, at købe deres lokale bibliotek, der ellers skulle lukke.

Copenhagen Free Univervity var (og kan stadig være) en måde, at undervise sig selv og hinanden på uden om de store statsstyrede universiteter. Her er det nyopstartede Under Indlæring også et godt eksempel.

For nyligt blev, der taget initiativ til en lægeklinik for folk, der grundet statsløshed eller migrantstatus ikke havde ret til lægehjælp. Den bliver også (af juridiske grunde) drevet frivilligt og uden statens eller markedets lange fingre. Netop lægehjælp og sygehuse er altid den dårlige trumf som velfærdsstatsfetichisterne spiller. Men der findes allerede lægehjælp, der ligger uden for velfærdsstatens regi.

Andelstanken er også en mulighed for fælleseje af boliger. Den nuværende andelsboligsituation er desværre i dag på markedsvilkår. Men principperne ligger lige for. Og andelsboliger har indtil for ganske få år siden været en ganske solidarisk måde at distribuere boliger på.

Også nye teknologi og kommunikationsformer ligger lige for. For nyligt hørte jeg sågar om nogen, der ville starte et korporativ der kunne udbyde internet. Der findes også andels-mobiltelefon-virksomheder. Vores alle sammens Monsun/Modkraft er også med på bølgen.

Bevægelsen væk fra velfærdsstaten og markedet er derfor allerede i gang. Det afgørende er at forbinde de mange forskellige agenter. Hvis det kan lade sig gøre, at udbyde undervisning og bygge huse til dem der producere fødevare. Og fødevare til dem der tilbyder internet. Og lægehjælp til dem, der producere kommunikation (det får de brug for, de små pus). Osv. Hvad er det så vi mangler?

Interventionisme og Autonomi

Strategisk er der naturligvis en række udfordringer. For faren er, at staten sælger direkte til de private markedsaktører. Derfor må vi ind og overtage institutionerne samtidig med, at vi opbygger vores egne.

Jeg selv er organiseret i openhagen.net, som netop har opslået et kursus på KUA. Vi har haft mange ophedet diskussioner om, vi overhovedet skulle indrulleres i den statsautoriserede vidensfabrik. Om vi overhovedet ville kunne trække vejret der. Men vi er kommet frem til, at vi samtidig med at producere viden udenom institutionerne må intervenere i dem der allerede findes. Dette i håb om, at kunne suge ressourcer ud af de etablerede universiteter.

Andre muligheder er, at oprette sine egne institutioner som fx fødevarefællesskabet eller Copenhagen Free University. Det væsentlige er, at vi forholder os til de problemer der måtte opstå. Fx at openhagen.net pludselig skulle synes, at det etablerede universitet er det fedeste i verden.

Ungdomshus og Andelskassen

Ungdomshus, andelsbanker, fødevarefællesskab og alternative universiteter er en del af samme tankegang og bevægelse. Det handler om, at forvalte sin egen produktion af livet og dets vilkår. Det er en gammel tanke, men i krisetider er den slet ikke blevet dårligere. Tvær i mod. Ideen skal bare radikaliseres og det gøres allerede.

For det er når mennesker forvalter deres eget liv, at virkelige politiske forandringer er mulige. En stemme til et folketingsvalg rækker ikke langt.