Annonce

7. december 2010 - 14:32

Albertslund Terror Korps starter hacker-kampagne

Selvtilliden fejler ikke noget hos Albertslund Terror Korps.

Den musikalske aktionsgruppe, som er en del af det elektroniske undergrunds selskab Syg Nok records, har ifølge en nye video den 2. december hacket musikmagasinet Soundvenue’s hjemmeside på grund af magasinets »uradikale ideer«.

»Vi, Syg Nok, har taget kontrol over jeres server. Jeres uradikale ideer er endelig kommet til kort og vi har besluttet at tage over. Kommunal Klon Komputer 1 er blevet programmeret til kontrol. Kommunal Komputer lever. Soundvenue er ikke længere i menneske hænder. Betragt dette som Kommunal Klon Komputer 1’s første angreb på det danske internet,« annoncerer aktivisterne i en nye video med titlen »ALBERTSLUND TERROR KORPS - KOMMUNAL KLON KOMPUTER 1 HACK«.

Se videoen her:

Soundvenue: Skæg og ballade

I en pressemeddelelse sendt til Modkraft om baggrunden for aktionen skriver Albertslund Terror Korps:

»ALBERTSLUND TERROR KORPS ånder og lever ikke i samme luft som jer. ALBERTSLUND TERROR KORPS lydeffekt komputer er blevet vækket til live gennem kloning og har taget form som KOMMUNAL KLON KOMPUTER 1. KOMMUNAL KLON KOMPUTER 1 har den seneste tid taget interesse for diverse hjemmesider heriblandt Soundvenue.com som KOMMUNAL KLON KOMPUTER 1 screenede gennem SYGNOK-mail.«

JPEG - 28.3 kb
Albertslund Terror Korps er træt af »uradikale ideer« hos musikbladet Soundvenue. Foto: ScreenDump.

Hos Soundvenue tager man angrebet med ophøjet ro og fortæller, at man ikke har oplevet problemer med magasinet hjemmeside.

– Der er vist tale om skæg og ballade her. Et slags visuelt kunstværk måske. Og en sjov video, siger magasinet chef redaktør Nicolai Torp til Modkraft.

Han fortæller, at Soundvenue har et godt forhold til Alberts Lund Terror Korps, som magasinets journalister følger tæt.

Samtidig afviser Nicolai Torp, at der er tale om en reel hacking, der har haft betydning for Soundvenues hjemmeside og dets brugere.

Besøg Syg Nok records hjemmeside her.

Læs artiklen »Kunstkrig ender hos politiet« hos Modkraft.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce