Annonce

6. december 2010 - 13:11

Digitale optøjer

Assange ville ændre historien sagde han for uger siden. Indtil videre lader historien vente på sig. Wikileaks er blevet lukket, Assange bliver meget muligt snart anholdt og pengestrømmene forsøges inddæmmet. Men kan statsapparaterne standse de digitale optøjer.

Digital riot (som i optøjer/smadr)

Man må forstå bevægelsen omkring wikileaks og hackerne som en form for internettets autonome/hooligans/anarkister. De har ingen skam i livet. Deres ideologi er radikal åbenhed og ”privatlivets endeligt” som Mark Zuckerberg har udtalt. Wikileaks er ikke sat i verden for blot at afslører krigsforbrydelser, diplomatiske hemmeligheder eller statsledere der kalder hinanden for ukvemsord. Wikileaks’ ideologi er radikal anarkistisk og kun få forstår endnu omfanget er hackernes aktiviteter og ærinder. ”Radical transperency”-ideologien er et angreb på forestillingen om forholdet mellem privat/offentlig, det er et angreb på statsdannelse som sådan. Radical transperency-ideologien er et angreb på alle former for magt, knyttet til information. Ved du noget andre ikke ved, har du ideer alle ikke må få at vide, samler du informationer der giver dig indflydelse og holder du nogen uden for, holder du ikke med wikileaks.

»Freedom of speach has a number«

Wikilieaks domænenavn er blevet lukket, men wikileaks er allerede fuldt velfungerende igen. Wikileaks hjemmeside kan findes på: http://88.80.13.160.
Assange bliver måske anholdt, men hvad nogen ikke har forstået er, at det absolut ingen betydning får for Wikileaks og hackerbevægelsen. Pengestrømmene bliver også omdirigeret og CIA og andre efterretningstjenester er evigt bagud. Hackerbevægelsen er i gang med en transformation af samfundet. En radikal transformation som ingen kender den historiske udgang af. Åbenhedsideologien er vigtigere en verdensfred.

”Sandheden først” - før freden

Flere diplomater, eksperter og politikere har udtalt kritik af denne åbenhedsideologi. Hvis informationer fortsat bliver sat fri på denne hæmningsløse og uansvarlige måde, bliver diplomati vanskeliggjort. Den tusindårige gamle kunst diplomatiet er kommet under pres. Assanges udtaler ”truth must comes first”. Assange er ikke ude i noget fredsærinde. Han og Wikileaks er i krig med diplomati som sådan. Hvis diplomati indbefatter korridoraftaler er hackerne imod.

Informationer vil være fri. Det ligger i informationers natur. Holder du information fra at være fri, vil du før eller siden blive straffet for det.

Annonce