Når generation NÅ siger NOK!

Kender du myten om Narkissos?

Kort fortalt fortæller den om den unge Narkissos, der opdager sit eget smukke spejlbillede i søens overflade og forelsker sig i det.

Det er efterhånden en del år siden, at den tyske ungdomsforsker, Thomas Ziehe, beskrev ungdommen i 80’erne som narcisistiske. De unge gik kort og godt kun op i deres eget spejlbillede og egen navle. Alt andet, alt det den forrige generation i 60’ern og 70’erne gik op i, var ligegyldigt for disse selvoptagede unge.

Men selvom det er snart tyve år siden, at dette begreb blev påhæftet de unge, og disse unge for længst har fået stilling og status, er det stadig sådan man omtaler unge mellem 15 og 30 år.

Nogle gange kalder man dem også Nå-generation, Me-generationen, Generation X, og mange andre spændende navne.

Men summen af det hele, er billedet af den unge der sidder ved søens kant med ”Amalies verden” og The Voice i baggrunden, mens den ene hånd farer over tastaturet på Facebookog den anden danser hen over touch screenen på en iPhone.

68’erne var også dovne og selvoptagede

Og så kunne fortællingen ellers være stoppet dér.

Mange af jer, vil sikkert selv kunne fortælle om, hvor svært det er, at få unge til at rejse sig fra stolen, tage stilling og handle. Og jeg er sådan set heller ikke uenig. Du skal have det rette tilbud, hvis du skal have de unge til at gå på barrikaderne.

Det samme kunne du bare også sige om 68’er generationen. Min egen mor var selv en af disse unge frontkæmpere, og det var heller ikke nemt for hende og hendes kammerater at få de unge med. Det var nogle andre problemstillinger, men det korte af det lange var, at de unge blev beskrevet som dovne og selvoptagede.

Og hvor vil jeg så hen med det?

Jeg vil ikke til at påvise, at det står skrevet i sol, måne og stjerner, at vi har et studenter- eller ungdomsoprør under opsejling. Jeg vil påvise, at selvom det til tider har virket som en selvopfyldende profeti, at kalde de unge for dovne og selvoptagne, så kan vi alligevel ikke længere ignorere, at de unge både mener noget og handler på baggrund af deres holdninger.

Solidaritet har fået en revival

For et par måneder siden så vi flere tusinde melde sig under fanerne til ”Unge ta’r ansvar”. Et initiativ der skulle få politikerne og borgerne til at sætte ungdomspolitik og ungdomsproblematikker på dagsorden.

Faktisk har et ord som ”solidaritet” nu igen fået en revival. Vi ser især studerende der går på barrikaderne i solidaritet med deres undervisere, når de står til massefyringer, studerende som ikke vil sidde tilbage mens dygtige medarbejdere sættes på gaden på grund af urimelige besparelser.

Politikerne i dag ser stadig de unge ved vandkanten, og det er vores held. For længe siden så ungdommen nemlig op, og opdagede alle neonskiltene, der skreg: Besparelser! Forringelser! Nedskæringer! De opdagede, at deres samfund var ved at blive udhulet, fordi griske pengemænd har ladet hånt om de store visioner og troen på lighed.

Det er vores held, at politikerne tror, vi stadig sidder der, for nu kan vi lave blitz krig. De vil ikke se os komme, men det gør vi.

I morgen, mandag d.22. november, vil studerende under professionshøjskolen Metropol, blokere deres uddannelsessteder. De vil nemlig ikke se stiltiende til at 50 ansatte bliver fyret på grund af besparelser. De vil ikke se stiltiende til, mens man forringer deres uddannelser.

Det bliver hverken første eller sidste gang, de unge går i solidaritet med andre, demonstrerer mod forringelser af velfærden eller for en bedre verden.

De unge siger ikke længere NÅ, de siger NU ER DET NOK.