Den motiverende fattigdom

Tænketanken DEA mener, at nød motiverer nøgen studerende at spinde guld. De studerende efterlyser deres spinderokker!

I dette mit første blogindlæg, vil jeg gerne starte med at tage jer tilbage til 2005, hvor Eva Kjer udtalte: ”ulighed skaber dynamik i samfundet”.

Ulighed i samfundet så den daværende socialminister ikke som et problem men faktisk som et mål. Udtalelsen udløste et så stort politisk stormvejr, at selv en ultraliberal statsminister som Anders Fogh måtte sætte sin minister på plads.

At bruge fattigdom som en middel til at nå højere mål, er dog åbenbart ikke noget, man har flyttet sig synderligt meget fra her i 2010, hvilket kunne ses i artiklen ”Brugerbetaling mindsker ikke frafald” fra Information.

Som kommentar til OECD rapporten, ”Education at a glance 2010”, udtalte tænketanken DEA at brugerbetaling på uddannelse, kan virke som en motiverende faktor for studerende.

Myten om gratis uddannelse

I Danmark bryster vi os gerne af at have et godt og gratis uddannelsessystem, så alle uanset baggrund kan tage en uddannelse.

Desværre er virkeligheden dog den, at landets dygtigste unge ved starten af deres uddannelse siger ja til op til 5 år i laget af fattige i samfundet. Allerede i dag ligger fænomenet ”gratis uddannelse” altså desværre kun i den by, hvor der flyder mælk og honning i de guldbelagte gader.

De studerende må årligt lægge flere tusinde kroner til bøger, kopikort, studieredskaber, transport og obligatoriske studieture. Penge der går fra et udsultet budget, der kun har udsigter til at blive mere hulkindet med regeringens snarligt kommende justeringer af SU’en.

Så får denne realitet så flere unge til at tage en uddannelse? Giver det dygtigere studerende, der bliver på deres uddannelse og færdiggør på normeret tid?

Næppe. De studerende udtaler selv, at hvis deres indtægt, SU’en, bliver forringet, vil det betyde mere tid fra læsningen til studiejob, hvilket vil forringe udbyttet af uddannelsen. Knap en fjerdedel (23,1%) vil endda overveje helt at afbryde deres drømmeuddannelse, hvis de får stillet til udsigt at få fjernet et år af SU’en.

Der er ganske givet nogle studerende, for hvem det ikke vil ændre noget, at der kommer flere udgifter til det at være studerende. Det er studerende, der med størst sandsynlighed kommer fra akademiske hjem, hvor det at tage en uddannelse er en selvfølge.

Men ønsker vi stadig, at uddannelse kun er for borgerskabet? At dem der kan tage en uddannelse, er dem der kommer fra velstillede hjem, de familier der altid kan hjælpe til med tandlægeregningen og ekstra tilskud ved studiestart?

Hvordan man slukker steppebrande

Netop princippet om gratis uddannelse, er en af hjørnestene i det danske velfærdssamfund. Man skulle mene, at det var unødvendigt at skrive, at gratis uddannelse er det der sikrer, at alle danskere fra alle samfundslag har mulighed for at komme så langt i livet, som deres evner rækker til.

Alligevel må jeg nu finde mig selv understrege denne vigtige pointe.

Brugerbetalingen på uddannelse, der de sidste år har bredt sig som en steppebrand udover Danmark og resten af Europa, er en undergravning af visionen om et lige Danmark, den stærke velfærdsstat.

Så snart vi skal betale for at uddanne os, så vil der opstå en skævvridning i samfundet. Vi vil ende med et velfærdssamfund og et uddannelsessystem under parolen: Har du penge kan du få, har du ingen må du gå.

En ordentlig SU og en lov mod brugerbetaling på uddannelse er vejen til et samfund, der er lige for alle og en vej ud af den økonomiske krise.

Motiverede studerende skabes ikke ved at true dem med tvangsudsætning fra kollegieværelset, det skabes ved bedre uddannelse og gratis uddannelse.