Dig, mig og os tre – og vejen tilbage til virkeligheden

Hvem skulle nu have troet, at én begivenhed på den måde ville vende op og ned på hele verden? Og at jeg pludselig ville befinde mig i en situation, hvor alt politiskbevidsthed er væk, og hvor andre folks bemærkninger (og små handlinger) har kunnet ryste mig fuldstændigt?

Svaret på ”hvem” er åbenbart stort set alle der har fået børn – jeg troede ellers ikke på det, før hun kom til verden, men nu må jeg indse det. Verden bliver vendt på hovedet, og det føles som om, at jeg har brugt de sidste 6 uger på at finde vejen tilbage igen til verden.

Det skal lidt på afstand, før jeg rigtig kan grine lidt af alle de velmenende råd, som langt hen af vejen bare har givet større usikkerhed. Pludselig er der meget at tage stilling til; vælg vuggestue, skal hun gå i folkeskole (ellers skal hun åbenbart allerede nu skrives op til privatskolerne), skal hun vaccineres, skal hun…

Og så var det, at jeg så på det hele med lidt mere politiske øjne – og det hjalp! Når jeg blev frustreret over at fremmede mennesker klappede mig på maven, mens jeg var gravid, så var det faktisk okay at sige skrid! Det er ikke en naturlov, at de skal have lov at gramse bare fordi jeg er gravid osv.

Jeg læste en artikel i et blad om grunden til, at folk rør ved den gravide mave, det er noget der ligger tilbage fra urtiden og en måde at byde den lille nye velkommen. Rådet var derfor, at den gravide huskede på dette, når hun følte sig forulempet! – Bladet glemte fuldstændig at nævne, at den gravide også kunne sige skrid! eller tilsvarende. Hvem fanden har givet fremmede ret til at gramse bare fordi man er gravid? Og hvorfor virker det til at være nærmest tabubelagt at sige fra overfor det?

Og ja, ovenstående er nok lidt rodet, den grundlæggende pointe er nok egentlig ”bare”, at det at få et barn har givet en helt ny verden, hvor der også er brug for at tænke politisk, dels fordi det kan give lidt afstand til alle disse velmenende mennesker (der blander sig) og dels fordi det ikke bliver mindre vigtigt; hvilken verden ønsker jeg, at hun skal vokse op i? Ikke desto mindre bliver det også mere personligt, principielt skal man støtte op om folkeskolen, men har man lyst til at gøre det i praksis med sit eget barn??? Valg af skole må nok blive sit helt eget indlæg på et tidspunkt – men det er i hvert tilfælde dejligt at være på vej tilbage til verden, og i morgen har jeg mit første møde siden jeg gik på barsel, det glæder jeg mig til :-)