Amager Strandpark

Sidste sommer var jeg på Amager Strandpark. Et stort nybygget strand- og parkanlæg på Vestamager. Anlægget bliver brugt meget og mange mennesker udfylder anlægget med deres aktiviteter, og det er i den forstand en succesfuld planlægning. Men kigger man efter, ligner Amager Strandpark en arkitekttegning. Menneskene bruger anlægget fuldstændig som det er tegnet på anlægstegningen. Nogen står på rolleskøjter, andre går tur med barnevognen og endnu andre bader eller står på skateboard. Fornemmelsen af at være en del af en arkitekttegning er ubehagelig. Planlæggerne har været så dygtige til at bygge rum, så aktiviteterne som blev foreslået ved præsentationen af projektet blot genfindes i det gennemførte projekt. Tændstiksmændene er blot blevet levende.

Tegningen over anlægget resonere fuldstædigt med hvad menneskene kan finde på i det gennemførte anlæg. Man kan foretage sig 10 eller 20 manøvre (skateboard, badning, gåtur, rolleskøjter, slikindkøb, kysning på bænk, liggen i græsset) på Amager Strandpark, men tænkningen slutter.

Det værste ved anlægget er også det bedste. At menneskene bruger anlægget som det udbydes. Jeg kan godt lide når forestillingerne om en strandtur indfris. Når det er problemfrit eller uden overraskelser, at gå på stranden. Et multianlæg udbyder muligheder for aktivitet, men er en form for overstimulering. Man slipper for selv at finde på hvad man har lyst til og kan nøjes med at vælge mellem mulighederne. Når muligheder for aktiviteter kan listes op (kysning på bænk, rolleskøjter osv.), så falder mulighederne for aktivitet.

Der findes stadig områder i København, som ikke er omformet til multilejepladser. Her er stenene glatte, der er langt til slikbutikken, man kan slå sig hvis man falder og børnene for våde tæer.