Strejkebølge i Sydafrika har politiske overtoner

Onsdag den 18. august blev en større strejke blandt Sydafrikas offentlige ansatte indledt, en strejke der kan komme til at involvere op mod en million strejkende og lukning af skoler, hospitaler og offentlige kontorer over hele landet.

Strejken er iværksat af Cosatu (Congress of South African Trade Unions), der er den største landsdækkende faglige organisation i landet. Fagforeningerne kræver blandt andet en lønregulering på 8,7 procent for de ansatte.

Den sydafrikanske regering har tilbudt 7 procent i lønforhøjelse, men det er blevet afslået af fagforeningerne.

– De sydafrikanske arbejdere og fagforeninger har et stort efterslæb at hente ind. Den sydafrikanske fagbevægelse har i de sidste par været tilbageholdende med lønkrav og strejker for ikke at fremstå som en hindring for afviklingen af VM i Sydafrika. Derfor er forventninger om forbedringer nu store og proppen så at sige sprunget af flasken, siger Morten Nielsen fra den danske solidaritetsorganisation Afrikakontakt til Modkraft.

Alliancen bag Sydafrikas præsident Jacob Zuma er ved at smuldre. Den tidligere kommunist har ikke levet op til venstrefløjens forventning om et opgør med privatiseringer og nyliberalisme. Officielt pressefoto.

– Men strejken har også en underlæggende politisk dagsorden. Den et udtryk for, at alliancen bag ANC-lederen Jacob Zuma er ved at smuldre. Zuma fik op til valget som præsident bred støtte fra venstrefløjen og fagbevægelsen i håb om, at han ville tage et opgør med den overvejende nyliberale politik, der blev ført under den forrige præsident Mbeki. Men den vare har Zuma ikke kunne levere, siger Morten Nielsen.

– Det faglige lederskab lægger samtidigt meget hårdt pres på det sydafrikanske kommunistparti, siger han.

Kommunistparti afkræves kursskifte

Sydafrikas Kommmunistparti, SACP, er med 70.000 medlemmer den største venstrekraft i Sydafrika. Partiet har ikke stillet op som selvstændigt parti siden 1994, men har arbejdet inden for ANC og bestridt flere ministerposter.

Meningsmålinger viser, at SACP ville kunne opnå mellem 20 og 27 procent af stemmerne, hvis det stillede op som selvstændigt parti. Det ville dermed være det næststørste parti i landet - ANC opnår nu omkring 70 procent af stemmerne.

– SACP har derfor haft svært ved at bevare en selvstændig profil og dets troværdighed som samfundsforandrende kraft har lidt skade af deltagelsen i ANC-regeringen, siger Morten Nielsen.

– Den faglige venstrefløj lægger nu op til at tage et opgør med den nuværende ledelse af SACP. Meget tyder på at den faglige fløj vil forsøge at vippe den ledelsen af pinden, hvis den ikke begynder at understøtte en mere aktiv linje med strejker og demonstrationer, siger Morten Nielsen.