I stedet for at lukke Guantanamo som lovet tillader præsident Obama tilsyneladende, at en ung mand dømmes til fængsel på livstid for en handling, han måske foretog som 15-årig.
»Verden forstår det ikke. Så måske virker det, hvis verden får at se, at USA dømmer et barn til livstid i fængsel. Måske viser det verden, hvor uretfærdig denne sag er«.
Ordene er Omar Khadrs. Skrevet i et brev til hans advokat i Canada.
Mandag den 9. august bestemte en militærdommer på USA’s berygtede Guantánamo-base, at Khadrs tilståelse skal med i en sag mod ham selv – også selvom den angiveligt er afgivet under tortur, og han var mindreårig ved sin tilfangetagelse.
Men retseksperter siger, at retssagen kan blive farlig for børnesoldater overalt på kloden. Militærretssagen på Guantánamo er den første af sin slags under præsident Obama, som ellers har sagt, at han vil lukke det berygtede militærfængslet.
Nu melder FN sig i koret af kritiske røster. En højtstående FN-embedsmand kalder retssagen et brud på internationale juridiske standarder.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96