Annonce

12. august 2010 - 17:07

Pakistan: Sejr til strejkende tekstilarbejdere

En 17 procents lønstigning samt et social sikkerhedskort, der giver ret til at modtage gratis helbredsservice, særlige bryllupstilskud, tilskud ved dødsfald og gratis undervisning af deres børn.

Det er resultatet af længere tids strejke blandt tekstilarbejdere i Jhad-distriktet i den pakistanske by Faisalabad organiseret af Labour Qaami Bevægelsen.

Opfyldelsen af strejkekravene er desuden blevet fulgt op med løsladelsen af fire fagforeningsledere, der har været fængslet i forbindelse med arbejdskonflikten.

Det skriver organisationen STS International Solidarity på deres hjemmeside.

Drab på chefforhandlere

Konflikten mellem tekstilarbejderne og deres arbejdsgivere spidsede til i starten af juli da ukendte gerningsmænd stormede et fagforeningskontor og dræbte tekstilarbejdernes chefforhandlere.

JPEG - 50.7 kb
Glæde blandt tekstilarbejdere i Pakistan efter en strejke endte med markante lønforhøjelse og bedre sociale rettigheder. Foto: LPP.

Det var derfor ikke uden nervøsitet da 25.000 strejkende arbejdere i sidste uge marcherede 20 kilometer i et protestoptog med retning mod det lokale distriktskontor.

Demonstrationen forløb dog uden sammenstød og demonstranterne kunne slå lejr foran kontoret. Her lykkedes det at komme i dialog med en distriktskommissær, som lovede at opfylde de strejkendes krav.

JPEG - 89.3 kb
En stor demonstration og efterfølgende protestlejr var medvirkende til sejr i en arbejdskonflikt i Faisalabad i Pakistan. Foto: LPP.

Den Nationale Fagforeningssammenslutning kalder det »en stor sejr, der vil komme over 250.000 tekstilarbejdere til gode«.

Læs artiklen »Pakistan: Arbejderne i Faisalabad har sejret« hos Intersol.

Læs artiklen »Pakistan: Den første sejr for arbejderne i Faisalabad« hos Intersol.

Læs artiklen »Drab på fagforeningsledere udløser strejke i Pakistan« hos Modkraft.

Læs artiklen »Pakistan: Fire fagforeningsledere er illegalt arresteret i Faisalabad« hos Intersol.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce