Annonce

6. august 2010 - 13:22

Romaer vil sagsøge Danmark

Da 23 rumænske romaer blev udvist den 7. juli fordi de sov i et nedlagt posthus og camperede uden tilladelse på Amager Fælled, så var det et brud på både Danmarks og EU’s love.

Det mener European Roma Rights Center (ERRC), et internationalt romarettighedscenter i Budapest. Centeret vil derfor rejse en sag mod den danske stat på vegne af de udviste.

– Vi planlægger et sagsanlæg på vegne af romaerne mod de danske myndigheder for uberettiget udvisning. Vi er i stadig i gang med at vurdere sagen og indsamle oplysninger, men vi forventer at rejse påstand om, at udvisningerne var i strid med både dansk lov og EU-lov, siger Robert Kushen, direktør i ERRC til dagbladet Information.

Eksperter støtter romaer

En række eksperter siger til Information, at romaerne umiddelbart har en god sag på hånden i forhold til EU’s lovgivning om fri bevægelighed.

JPEG - 44.8 kb
Romaerne sover ofte på gaden og ernærer sig ved at samle flasker i København. Nu vil de i retten og slås for deres rettigheder. Foto: Freddy Hagen.

– Simpel husfredskrænkelse og ulovlig campering er ikke tilstrækkelig alvorligt til at retfærdiggøre udvisning efter EU-reglerne. Det ville være en anden sag, hvis de pågældende var trængt ind på grunden med slagvåben og med fortsæt om at tæske nogen eller ødelægge ejendom, men simpel husfredskrænkelse og ulovlig campering er ikke nok. Det viser en række sager fra EU-Domstolen, siger John Handoll, der er en af EU-Kommissionens juridiske eksperter i spørgsmål om fri bevægelighed.

Læs artiklen »Udviste romaer vil lægge sag an mod den danske stat« i Information.

Læs artiklen »Eksperter: Romaer har en rigtig god sag« i Information.

Læs artiklen »Roma-sag kan få stor betydning i EU« hos DR.

Læs artiklen »Amnesty kritiserer udvisning af romaer« hos Modkraft.

Læs kronikken »To romakvinders historier« i Politiken.

Læs artiklen »Udviste Venus er igen sammen med sine børn« i Politiken.

Læs klummen »Social udstødelse i Europa« i dagbladet Arbejderen.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce