Annonce

12. juli 2010 - 19:33

Drab på fagforeningsledere udløser strejke i Pakistan

Den 6. juli blev lederen for tekstilsarbejdernes fagforning Mustansar Randhawa og hans bror skudt og drabt på deres kontor i Pakistans tredjestørste by, Faisalabad.

Gerningsmændende formodes at være bestilt af byens arbejdsgivere, som lå i forhandlinger med fagforeningen om lønforhøjelser, der kunne sikre tekstilarbejderne en indtægt, der svarer til den officielle mindsteløn i Pakistan.

Drabene har udløst strejker i flere større pakistanske byer og protestdemonstrationer med krav om regeringens afgang.

Lønforhandlinger med livet som indsats

Mustansar Randhawa var leder af Labour Qaumi Bevægelsen (LQM) samt præsident for Den Nationale Sammenslutning af Fagforeninger i Faisalabad.

JPEG - 45.1 kb
Fagforeningslederen Mustansar Randhawa havde modtaget flere dødstrusler fra arbejdsgivere, inden han den 6. juli blev drabt. Foto: STS International.

Forud for mordet på fagforeningslederen og hans bror havde LQM tvunget byens arbejdsgivere til forhandlingsbordet med en strejke på tekstilområdet.

I en fælles erklæring fra flere fagforeninger og det venstreorienterede parti Labour Party Pakistan udtrykte repræsentanter fra arbejderbevægelsen i Pakistan solidaritet med tekstilarbejdererne og opfodrede til protest:

»Arbejderbevægelsen i Faisalabad ikke kan gøres tavs med brutal vold. Arbejderne i Pakistan vil svare igen med strejker og demonstrationer,« skrev de blandt andet.

JPEG - 77.9 kb
Arbejderbevægelsen i Pakistan har protesteret i dagevis efter mordet på en af deres ledere. Foto: STS International.

Dagen efter mordene blev Faisalabad lammet af strejker og protesterende arbejdere, der råbte ned med regeringen. Også de handlende på de otte vigtigste basarer holdt lukket. De følgende dage bredte strejkebevægelsen sig til flere større byer i Pakistan.

Ifølge græsrodsorganisationen STS international så er kun 2,5 procent af Pakistans arbejdsstyrke organiseret i en fagforening.

Læs artiklen »Pakistan: Arbejderledere i Faisalabad dræbt for at danne fagforeninger« hos STS.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce