Kræftens Bekæmpelse, Hjertesagen og Forbrugerrådet har ret i, at det giver problemer, at industrien selv mærker deres egne, usunde varer som slik, chips og sodavand.
Det indrømmer fødevareminister Henrik Høegh (V) i et interview.
– Forbruger- og sundhedsorganisationerne har ret i, at der nogle problemer, og at GDA-mærkningen kan vildlede mere end den vejleder, siger Henrik Høegh til Arbejderen.
Til december skal han sammen med sine andre ministerkollegaer i EU stemme om at indføre industriens egen fødevaremærkning(GDA) i hele unionen.
Både Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet og regeringens egen Forebyggelseskommission advarer mod, at industriens egen mærkning gør det umuligt for almindelige forbrugere at gennemskue, hvor meget fedt, salt og sukker, der er i en vare. Alligevel vil den danske minister vil ikke høre tale om at tage industriens GDA-mærke af bordet.
– Vi må have en realistisk tilgang til mærket. Vi må konstatere, at GDAer kommet for at blive, mener ministeren.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96