Meningsmåling og frustrationer

Fra d. 1. januar 2011 indtræder Estland i Euro-land, dvs. de indfører Euroen. Endnu et land. Det må de naturligvis selv bestemme, men hvor er det ærgerligt for befolkningen i Estland, at det også bliver endnu et land, der indfører euroen uden at spørge befolkningen. Når EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso udtaler "Ingen ønsker at forlade euroen, andre venter på at komme ind”, så er det jo ikke et udtryk for, at befolkningerne ønsker det – men derimod at regeringerne ønsker det.

En ny meningsmåling viser således, at der er et flertal imod Euroen i Estland. Ligesom i Danmark er befolkningen ikke bidt af ideen – og ligesom i Danmark er regeringen temmelig ligeglad.

Det er da mildest talt temmelig frustrerende at se på, hvordan regeringerne tromler henover befolkningernes ønsker, men hvad gør vi ved det?

Når Lars Løkke lover vennerne i EU, at vi da gerne vil indgå i aftaler, hvor vi reelt bliver underlagt Euroen, men naturligvis uden at spørge befolkningen – ja, hvad gør vi se? Ikke så meget… partier brokker sig, det samme gør Folkebevægelsen mod EU, men i sidste ende kommer vi til bare at se til.

Hm… dette indlæg blev så lidt mere deprimeret end forventet. Det dejlige ved positive meningsmålinger er jo, at der er et potentiale derude. Der er mennesker – mange af dem og på tværs af mange lande – som også synes det er noget lort, og vi må øve os på at blive endnu bedre til at få flere folk med i kampen. Så det hele ikke ender i det rene mismod.