Annonce

25. juni 2010 - 17:41

Judith Butler kritiserer homo-parade for racisme

Det startede ellers så godt for arrangørerne bag den berlinske CSD (forkortelse for Christopher Street Day og svarer til andre pride parader). De havde ikke alene inviteret den berømte kønsteoretiker og filosof Judith Butler, der med sit akademiske virke regnes som en af hoveddrivkræfterne bag udbredelsen af queer-teori, til at modtage prisen for civilcourage. Allerede aftenen forinden havde de fået hende til at holde et foredrag for en stopfyldt Volksbühne.

Queere alliancer og anti-krigspolitik

I disse pompøse rammer blev Butler modtaget af mange hundreder spændt ventende tilhørere. Under overskriften »Queere Bündnisse und Antikriegspolitik« (Queere alliancer og anti-krigspolitik) gav Butler på tysk en tale, hvori hun opfordrede til fælles kamp mod diskrimineringsformer af alle slags.

På meget konkret vis udfoldede hun sin teori om, hvordan vi alle som eksistensvilkår er forbundet med hinanden. Det betyder ifølge Butler, at grundlæggende politiske forandringer kun er mulige, hvis vi går sammen i politiske alliancer og arbejder mod både racisme, homofobi, sexisme og andre former for vold og militarisme.

Som et positivt eksempel på sådanne politiske sammenslutninger nævnte Butler, hvordan det i Tyrkiet er lykkes at stable en politisk alliance mellem menneskerettighedsaktivister og homo-, trans*- og sexarbejder-organisationer på benene. Her demonstrerer man side om side mod både politivold og militarisme og forsøger samtidig at bekæmpe den vold og patologisering, som er hverdag for personer, der ikke lever op til de gældende idealer om seksuel og kønsmæssig entydighed.

JPEG - 125.7 kb
Butler understregede i sit foredrag på Volksbühne vigtigheden af ikke at lade homo-sagen blive brugt til at promovere racisme og islamofobi

Igen og igen understregede Butler i sit foredrag og den efterfølgende diskussion, hvordan »queer« ikke er en på forhånd fastlagt identitet, men derimod en konstant politisering og kritisk undersøgelse af, hvordan identiteter bliver til, herunder hvordan rettigheder, anerkendelse og frihed – eller fraværet af disse! – er med til at skabe betingelserne for, hvordan man kan leve.

Denne forbundethed og de nødvendige alliancebygninger fremhævede Butler som den måske væsentligste forskel på en queer politik og den mere almindelige LGBT-aktivisme.

At der allerede på forhånd eksisterede visse uenigheder mellem arrangørerne af den berlinske CSD og aktivister, der arbejder med et queer perspektiv, blev tydeligt, da en af aftenens sidste spørgere kritisk spurgte Butler, om ikke hun var med til at hvidvaske CSD’en ved at modtage den omtalte civilcourage-pris.

Hertil svarede hun noget kryptisk, at hun foreløbig var kommet til Berlin for at holde dette foredrag, og så måtte man jo vente til imorgen med at se, om hun rent faktisk ville modtage prisen.

»Nej tak til racisme og islamofobi«

Hvad Butler således antydede i sin tale fredag aften, gjorde hun til virkelighed lørdag eftermiddag, da hun på scenen foran Brandenburger Tor, verdenspressen og samtlige 600.000 af paradens deltagere takkede for opmærksomheden, men nægtede at modtage prisen.

Derimod brugte hun sin plads på scenen til at rette en kritik mod den berlinske CSD’s manglende opgør med racisme, herunder islamofobi, dens omfattende kommercialisering og dens afpolitsering.

Med ordene: »Jeg er nødt til at distancere med selv fra denne racistiske medvirken« startede Butler sin tale, hvor hun udfoldede sin kritik af optoget samt satte kampen mod krig og racisme i centrum for den homo-politiske kamp:

– Vi har alle opdaget, hvordan bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle og queere personer bliver instrumentaliseret af dem, der vil føre krige, lød det således fra scenen.

Disse krige indbefatter ifølge Butler såvel de kulturelle krige, der føres mod migranter, men også de militære krige i Irak og Afghanistan, hvor kampen for kvinders og homoseksuelles rettigheder flittigt er blevet brugt til at legitimere voldelige interventioner:

Derfor er det i følge Butler vigtigt – hvis man altså vil vise civilcourage – at sige nej til en sådan »deal« med de siddende europæiske regeringer.

»I er ikke majoriteten!«

Da værterne Jan Salloch og Ole Lehmann efter Butlers tale og afvisning af prisen kom tilbage på scenen forsøgte de at redde noget af den tabte »pride«-stemning ved at joke med, »at det jo heller ikke havde været Butler, hvis hun kritikløst havde modtaget en sådan pris«.

Hvad der dog var de to værter meget magtpåliggende var at tilbagevise alle påstande om, at CSD’en havde problemer med racisme.

Denne blanke afvisning af problemet, vakte en del furore hos en gruppe paradedeltager med migrationsbaggrund samt deres anti-racistiske kammerater, og som svar på den opståede uro valgte værterne at henvende sig direkte til de utilfredse paradedeltagere:

– I kan råbe, lige så tosset I vil. [...] I er ikke majoriteten her. I – er – ikke – majoriteten – her. Helt ærligt, vi har rakt hånden ud for at samarbejde med jer. Men det ønsker I tydeligvis ikke!

Den officielle gruppe bag CSD’en har siden – dog i mere formildende toner – i en pressemeddelelse klargjort, at de på ingen måder kan forstå Butlers kritik af racistiske ytringer fra paradens organisatorer:

– Vi vender os mod alle former for racisme, sexisme og andre former for marginalisering og ser det som vores mål at facilitere bøsse-lesbisk kultur og fremstille denne subkultur i al sin mangfoldighed.

Det er fx blevet kritiseret, at man lader politiske partier, der ikke alene arbejder decideret imod homo-rettigheder, men som ifølge mange migrant-grupper ligeledes er med til at skabe et racistisk og islamofobisk politisk klima, deltage i paraden.

Men også denne kritik, mener folkene bag CSD Berlin er grundløs:

– Med hensyn til deltagelsen fra Lesbiske og Bøsser i Unionen (en homo-gruppe i det konservative parti CDU/CSU; LK) i vores parade, så ser vi her ingen modsigelser. Vi mener, at denne gruppe varetager et vigtigt stykke oplysnings- og ligestillingsarbejde inden for et parti, der ellers står meget negativt over for homo- og transrettigheder.

Den glemte racisme-problematik

Denne håndtering af Judith Butlers afvisning af civilcourage-prisen og de efterfølgende reaktioner ses af flere organisationer, hvor queere personer med migrantbaggrund er organiserede, som netop et bevis på den manglende refleksion over CSD’ens egne racistiske udtryk.

En konflikt, der tidligere har være bragt op til overfladen, da CSD’en i 2008 blev afholdt under parolen »Hass du was dagegen?«. Et slogan, der med sit grammatisk forkerte udtryk italesætter unge med migrationsbaggrund, som årsagen til og gerningsmændene bag trans- og homofobiske overgreb.

Dette motto er ifølge den queere migrant-gruppe SUSPECT desværre ikke enestående, men må snarere ses som bare eet eksempel på, hvordan »racisme gennem de seneste år er løbet som en rød tråd igennem Pride-begivenheder fra Toronto til Berlin samt i det øvrige homo-landskab.«

Netop på baggrund af denne sammensmeltning af racisme og kampen for homo-rettigheder, fremhævede Butler fra CSD-scenen en række politiske grupper, som ifølge hende langt mere havde fortjent en pris for deres mod og politiske arbejde.

Det drejede sig om grupperne GLADT (gruppe af bøsser og lesbiske fra Tyrkiet), LesMigraS (rådgivning af lesbiske med migrationsbaggrund), ReachOut (center mod vold, homofobi, racisme, anti-semitisme og transfobi) og det tidligere omtalte SUSPECT. Altså grupper, der alle arbejder med forskellige koblinger af racisme, vold og homofobi.

Desuden fremhævede hun den alternative CSD – transgenialer CSD – der finder sted i Kreuzberg imorgen og som i år har gjort anti-militarisme til deres hovedparole.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce