Ghetto

Ghettoen bliver opfattet positivt af nogen og negativt blandt andre. Ghettoen er spændt ud i en ambivalent ekskluderet inklusion. Her kommer lidt tanker over ghettoen.
Ordet ghetto betyder støberi på veneziansk. Det var tilmed navnet på en ø ved Venezia, som jøderne i middelalderen blev tildelt, men snart skulle lukkes inde på. Jøderne måtte frit bevæge sig rundt i byen ved dagslys, men om natten skulle jøder opholde sig i ghettoen, som tilmed blev aflåst.

Under 2. Verdenskrig blev de jødiske ghettoer til foranstaltninger, der på den ene side ekskluderede en bestemt befolkningsgruppe, men samtidig fikserede dem, i det nazismen havde udryddelsesplaner for denne befolkningsgruppe. Lejren blev ghettoens barbariske overbygning.

I 60’erne var ghettoområdet i USA udgangspunktet for selvorganisering og selvforsvar. The Black Panther Party for Self-Defense og andre grupper havde forskellige ideologier som maoismen eller islam som deres udgangspunkt. Her blev identitet en våben og ghettoen et territorium, der skulle forsvares. Man opbyggede fællesskaber og organisation.

Spredning med tvang

I dag har ghettoen endnu en ny betydning, nemlig stedet for de fremmede eller fattige. Et sted for umyndige. Ghettoen bør udryddes - ikke ved bombning som under oprør i de jødiske ghettoer under 2. Verdenskrig – men snarere ved spredning. Bombning er illegitimt i disse tider, men væk skal de. Ghettoen skal fjernes ved såkaldt spredning – og med tvang. Ghettoen skal opløses ved særlige regler for hvide mennesker eller mennesker med uddannelse eller lønnede arbejder.

Den gamle udenomsparlamentariske organisation REBEL lavede tilbage i tiden en kampagne med sloganet ”stop ghettodannelsen i Nordsjælland – Tvangsspred de rige!”. Her var ghettoen det gode, som de rige ikke måtte have adgang til. De rige burde være blandt os andre.

At separere

Ghettodannelse kalder man det fænomen, at mennesker der kender hinanden og har de samme sociale omgangsformer og økonomisk placering i den kapitalistiske orden bor og lever sammen. Men som kvinder organisere sig under forskellige former for feministisk praksis, arbejderne i fagforeningen eller studerende under noget tredje, ja således har mennesker med fælles interesser eller omgangsformer for vane, at finde sammen. Ghettoen er separatisme – enten gennem tvang eller som frivillig strategi.

Både tvangsspredning og tvangssamling er i den sammenhæng en alvorlig sag!