Annonce

12. maj 2010 - 18:42

1 time x 52 uger = 1 ferieuge mindre

Der er naturligvis grund til at knytte en kommentar til S og SF’s fair løsnings-program, selvom mange andre allerede har gjort det før mig.
Det er selvfølgelig arbejdstiden den er gal med. At påstå at vi skal arbejde mere end det allerede er tilfældet er totalt mangel på politisk fantasi. Det er som om S og SF ikke engang selv gider, at regere landet. Der er efterhånden ingen gode ideer i deres påståede nye og fair løsninger.

Trivialiteter der bliver nød til at blive sagt igen

Arbejderkampen har blandt andet gennem historien handlet om sænkningen af arbejdstiden. Dette bliver nu forsøgt rollet tilbage, under påskud af, at vi skal være ’sammen’ om at løse de økonomiske problemer.

Vi var sgu da ikke sammen om, at bruge alle pengene i kassen!

For det første er det uretfærdigt, at bankerne ikke skal betale for den systematiske svindel de har haft gang i. For det andet er det dårlig pædagogik. De gør det sgu da bare igen, hvis de kan få fyldt deres pengekasser op igen, når vi skal arbejde ’sammen’ om at fylde dem.

’Sammen’ versus Mod

Jeg er altså ikke ’sammen’ med bankerne eller de rige. Jeg er mod de rige og bankerne. Os fattigrøve er ikke ’sammen’ med de rige om at tjene deres penge. Det er utroligt, at

SF har mistet sit sidste konfliktperspektiv. Det er slut med politikken. SF lukker det politiske rum, så de kan vise ansvarlighed. Det eneste politiske konflikt-rum, der var tilbage i dansk politik blev i går definitivt lukket af S og SFs fjollede løsning. Det er mere forståeligt, at S bruger denne strategi, da den er dybt fæstnet i deres ideologi. Men SF røg også for socialdemokratismen. Surt.

SF havde ellers lovet alle os sure på venstrefløjen, at man ville vinde den diskriminerende politik mod migranter og de strenge straffe ind igen på en progressiv økonomisk politik. Hvor fucked up den strategi så end var. SF lovene, at de ville ”tjene ind på gyngerne, hvad de havde mistet på karrusellen”. Men det gik ikke. SF er definitivt ikke en del af venstrefløjen længere. Ej heller på det økonomiske område.

Lønarbejde er ikke for sjov

Hvis S og SF tror, at vi bare lige sådan kan arbejde en time mere om ugen, så tror de fejl. Folk knokler derud af i forvejen og 20 timers arbejdsuge burde være rigeligt. 1 time x 52 uger = 52 timer om året. Det er reelt en uges ferie der ryger for de i forvejen hårdt prøvede familier (hvis man som 26årig specialeskrivende uden børn må blive lidt rørstrømsk). Det er sgu for langt ude. Der må da efterhånden være nogle fra den der ”arbejderklasse”, der siger fra over for den gang plattenslageri. Det værste er, at S og SF elendige fantasiløshed, bliver alles forarmelse, når S og SF kun holder en periode, og vi igen og inden længe ender med det blå/sort-helvede.

Gider I (SF’ere her på Modkraft og andre centrumvenstrefolk generelt) overhovedet selv forandre mulighedsbetingelserne for progressive forandringer! Jeg tror det ikke!

Annonce