Annonce

6. maj 2010 - 14:41

Erhvervslivet: Studerende skal selv betale

Lad de studerende betale selv og få flere til at tage en uddannelse.

Sådan lyder budskabet fra erhvervslivets tænketank Danmarks Erhvervsforsknings Akademi (DEA).

Den udmelding fik i går universitetsstuderende fra København og Roskilde til at gå i aktion. Det skete samtidig med at DEA fremlagde sin rapport, der peger på brugerbetaling, på en konference.

I festtøj og med banner, kager og danske flag bød de studerende konferencedeltagerne velkomne.

– Vil vil gerne fra start sende et klart budskab om, at vi studerende er imod brugerbetaling og vil fastholde den gratis uddannelse. Så for at fejre det danske gratisprincip, deler vi gratis kage med danske flag ud, siger Bjarke Rubow, som studerer europæisk etnologi på Københavns Universitet.

Aktionen undrer DEA’s administrerende direktør Stina Vrang Elias, der mener, at de studerende er virkelighedsfjerne.

– De bliver nødt til at se realiteterne i øjnene. Vi kan ikke bare tvinge politikerne til at give flere penge. Og hvis vi alene finansierer universiteterne med de offentlige midler, der er til rådighed i dag, så risikerer vi, at kvaliteten af universitetsuddannelserne svækkes. Og det kan bestemt ikke være i de studerendes interesse, siger Stina Vrang Elias.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce