Annonce

26. april 2010 - 18:56

Dragsdahl vs Jensen: PET-dokumenter behandles bag lukkede døre

Koldkrigsprofessor Bent Jensen har som seneste skud på diskussionen om journalist Jørgen Dragsdahls journalistik i 1980’er offentliggjort et nyt polemisk indlæg, der angiveligt skal tilbagevise anklager fra PET-kommissionen om at manipulere.

Støttet på Højesterets-kendelse

Dommerne i Svendborg Byret valgte mandag den 26. april at lukke dørene, når retten skal behandle afklassificeret PET-materiale i en injuriesag, der er indledt af journalisten Jørgen Dragsdahl mod historikeren og lederen af Center for Koldkrigsforskning Bent Jensen.

Det skete med henvisning til at Højesteret tidligere har givet tilladelse til at PET-dokumenterne kan fremlægges som dokumentation, men at det skal ske bag lukkede døre.

Dørene bliver ikke kun lukkede når dokumenterne fremlægges, men også når de diskuteres under vidneafhøringer af bl.a. PET-chefer og når de nævnes i procedurerne af advokaterne for Dragsdahl og Jensen.

JPEG - 32.2 kb
Journalisten Jørgen Dragsdahl ønsker i injurieretssagen mod historieprofessor Bent Jensen at blive renset for anklager om KGB-agentvirksomhed.

Nyt materiale

Retten tillod desuden at nyt materiale kunne fremlægges som bilag. Det drejer sig dels om PET-Kommissionens skarpe kritik af Bent Jensen for manipulation, men også et gensvar fra Bent Jensen, der er blevet lagt på Centrets hjemmeside mandag den 26. april.

Retten tillod desuden at avisartikler fra lørdag den 24. april også blev inddraget i bevismaterialet. Journalisten Jakob Andersen fortalte her i Jyllands-Posten , at han i 1992 havde samarbejdet med PET, da han beskyldte Jørgen Dragsdahl for at have været KGB-agent - beskyldninger, som avisen senere trak tilbage efter et forlig med Jørgen Dragsdahl.

Røgslør

Jensens fastholder i sin seneste kritik af PET-Kommissionen, at den har overset væsentligt materiale i PETs arkiver, primært gennem en argumentation for at PET-Kommissionens medlemmer ikke har førstehåndskendskab til PET-dokumenterne.

Bent Jensen forholder sig til gengæld ikke til PET-Kommissionens argumentation for, at han manipulerer med dokumenter, han tidligere har benyttet sig af i den offentlige debat.

I stedet inddrager han nye dokumenter, som han mener understøtter hans påstande, først og fremmest et PET-dokument, som han angiveligt først har fået mulighed for at se fredag den 23. april.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce