Evo Morales møder modstand ved klimatopmøde i Bolivia

[Cochabamba, Bolivia:] Et stykke udenfor Cochabambas centrum forsøger kampklædte betjente på autoritær vis at styre den anarkiske trafik, samt guide forvirrede turister rundt i forstaden Tiquipayas snørklede gader.

Årsagen bag de kaotiske forhold skyldes åbningen af den alternative klimamødet »Folkenes konference om Klimaforandringer og Moder Jords rettigheder« tirsdag den 20. april, som afholdes i Bolivias tredje største by, Cochabamba.

Fælles dans og fest musik

Efter vi som forvirret vesterlænding har kæmpet sig igennem virvaret af osende biler samt rådspurgt sig hos et utal af de betjente som er udstationeret, finder vi endelig vej til Estadio Tiquipaya, der danner rammerne for åbningsceremonien for konferencen.

Op mod 20.000 mennesker fra hele verden forventes at deltage i klimatopmødet i Bolivia. Foto: Thea Thunbo.

Her mødes vi af et farverigt og festligt syn: Tusindvis af mennesker danser rundt til traditionel latinamerikansk musik, mens de ivrigt vifter med deres nationale faner.

Lader man imidlertid øjnene glide ned under det farverige hav af diverse Syd- og Mellemamerikanske nationalsymboler, går det op for en, at konferencen tæller folk fra hele verden. Folk af alle folkeslag fester således løs i et stort etnisk miskmask under ceremoniens indledende taler.

Evo Morales’ ankomst

Først da Bolivias præsident Evo Morales gør sin entre, falder der ro over folkemængden. Man fornemmer for første gang for alvor, hvor vigtig konferencen er for det latinamerikanske folk.

Bolivias præsident Eva Morales nyder stor opbakning blandt landets befolkningen og blev modtaget med store bifald på klimatopmødet. Foto: Helene Hansen.

I skarp kontrast til det vante syn af prominente politikere iklædt jakkesæt, er Morales iført en kortærmet skjorte da han byder velkommen til alle de fremmødte.

Hans popularitet er tydelig og allerede i løbet af de få indledende ord modtager han store ovationer fra den begejstrede folkemængde. Efter hans time-lange tale hersker der ingen tvivl om, hvad Morales’ ideer med konferencen er: Der skal rettes op på fiaskoen under klimatopmødet COP15 i København, og der skal ske en fundamental ændring i, hvordan man opfatter det globale klimaproblem.

Særligt de oprindelige befolkningsgrupper i latinamerika er glade for de nye politiske vinde i Bolivia og møder talsstærkt op når præsidenten er på talerstolen. Foto: Helene Hansen.

Her taler han især om, hvordan multinationale selskaber bryder med det oprindelige bolivianske folks rettigheder driver rovdrift på landets naturresurser.
Målet for det alternative topmøde, er at man igennem 17 arbejdsgrupper, som hver især beskæftiger sig med relevante problemstillinger vedrørende klima, får udformet en overordnet klimadeklaration.

De udelukkede aktivister

Til trods for at Evo Morales umiddelbart direkte opfordrer hele nationen til aktivt at deltage i og tage stilling til klimaproblematikken, ser man dog, at enkelte aktivistgrupper decideret udelukkes fra konferencen.

Dette ses tydeligst hos organisationen CONAMAQ, som fik afvist anmodningen om, at få oprettet en arbejdsgruppe vedrørende socio-miljøkonflikter. Derfor har de oprettet en uofficiel 18. arbejdsgruppe – kaldet Mesa 18.

Gruppen protesterer især mod Evo Morales’ tomme løfter i henhold til at smide transnationale selskaber ud af Bolivia. Repræsentant for Mesa 18, Moises Torres, henviser til situationen omkring minerne i San Cristobal. Her udvinder multinationale selskaber sølv og andre naturresurser, mens folket forbliver fattigt
og uden rettigheder.

Moises Torres fra gruppen Mesa 18 giver ikke meget for Bolivias præsident og hans løfter om et opgør med multinationaleselskabers udnyttelse af naturressurser i Bolivia. Foto: Thea Thunbo.

Da minearbejderne i fredags protesterede mod deres kummerlige forhold ved at besætte de transnationale selskabers kontorer, indsendte Morales statshæren for at stoppe aktionen. Dette er ifølge Torres et af de store problemer ved Evo Morales.

– Der er store modsætninger mellem hvad Morales siger og gør. Hvad nytter det at holde en sådan konference, når det, der bliver lovet, ikke bliver holdt?, spørger Torres retorisk og fortsætter:

– Konferencen vil nok munde ud i en masse pæne billeder og finskrevne deklarationer, men i praksis betyder det intet.

Så selvom klimakonferencen i Cochabamba umiddelbart virker som en folkelig begivenhed, hvor alle har mulighed for at deltage aktivt, er der store huller i den idealistiske facade. I løbet af topmødets tre dage bliver det interessant at følge, hvordan og i hvor høj grad Mesa 18 får indflydelse på konferencens endelige udfald.

Opgør med COP15 og København

Selvom der er uenighed om nationale spørgsmål, så kan de store internationale sager så som klimagæld samle alle.

– Global warming is the most present human rights issue, som Naomi Klein sagde i en tale.

Udsagnet understregede nødvendigheden og betydningen af det folkelige topmøde – et møde der i både udgangspunkt, indhold og mål synes at forme et stærkt alternativ til Cop15.

Modsat COP15 i København, så kan alle være med til det alternative klimatopmøde i Bolivia. Foto: Helene Hansen.

Mens »københavnerakkorden« - det afsluttende dokument efter COP15 i København i december - bliver beskyldt for at være præfabrikeret af en selektiv gruppe lande, skal beslutninger og ideer i Bolivia genereres fra græsrødder og civilsamfund.

Målsætningen er at formulere en række forslag, der skal skabe udgangspunkt for det kommende klimatopmøde i Cancun i Mexico senere i år.

Mens Cop15 var havde som mål at formulere en endelig klimaaftale, så er Cochabamba i højere grad er orienteret mod at skabe den platform, hvorfra videre klimaforhandlinger kan udgå.

Netop herfor synes mødet at foregå i et tempo, der inkluderer alle.

Klimagæld skal for retten

Et af de mest præsente temaer i Cochabamba er de industrialiserede landes klimagæld i forhold til udviklingslandene. Begrebet synes dog at overskride det rent finansielle fokus, det havde i København og rummer i stedet forhold som migration, teknologiudveksling, moderjordrettigheder og reduktion af CO2-udledning.

Debatten om store politiske klimaspørgsmål blandes med historisk bevidsthed i Cochabamba. Foto: Mikkel Iversen.

Et forslag til at inddrive gælden går på at en international »klimadomstol« skal regulere og dømme i sager, der vedrører klimagæld.

– Den nuværende udbygning af klimapolitikkens markedsmekanismer bør stoppes. I stedet skal der skabes et effektivt sanktionsapparat, der kan udligne Kyoto-protokollens iboende systemiske skævvridninger, mener Lin Li Lim.
Han er malaysisk politolog og repræsentant for den internationale NGO Third World Network.

Lin Li Lim mener, at en »klimadomstol« skal være i stand til at sanktionere mod lande, der ikke overholder deres mål omkring reduktion af CO2 udledning. Desuden er den generelle holdning i Cochabamba, at der bør være fælles retningslinjer for de vestlige landes mål for reduktion af CO2-emissioner.

Kultur, historie og tunge ideer

Problemet er ifølge politologen, at i dag er der ikke faste, videnskabelige mål for CO2-reduktion hvilket betyder, at det i stedet er i højere grad et nationalt anliggende.

Ifølge Lim Li Lin er Kyoto-protokollen alt for fleksibel og alt for let at omgå på trods af, at protokollen i øjeblikket repræsenterer det eneste juridisk bindende dokument i klimamæssig forstand.

Et fleksibelt og markedsorienterede kvotesystem åbner nemlig op for både handel med kvoter og optjening af kvotepoint gennem diverse udviklingsprojekter, lyder argumentet. Omdrejningspunktet i Cochabamba er på denne baggrund konsekvenserne af de industrialiserede landes klimagæld, der skal udlignes gennem kompensation og systemiske ændringer.

Men bag disse tunge politiske ideer og strukturer hviler en dyb respekt for natur, historie og pachamama (moder jord). Dette kulturelle og historiske perspektiv har med andre ord mobiliseret tusinder af sydamerikanere til at diskutere alt fra Kyoto-protokol til klimagæld. På den måde repræsenterer klimatopmødet et konglomerat af både politik og kultur. En blanding der forhåbentligt vi gøre sig gældende i Cancun i Mexico senere i år.