Annonce

10. april 2010 - 17:14

Klimaminister vælger USA

COP15 i København løste ikke noget, konstaterer Bolivias regering. Hvis der skal nås et resultat ved COP16 i Mexico, skal der smedes en alliance mellem folkelige kræfter og de regeringer, som sætter klimaproblemerne øverst på dagsordenen, er holdningen i Bolivia.

Præsident Evo Morales udsendte den 6. januar – blot ti dage efter at han kom hjem fra klimatopmødet i København – en invitation til mennesker og regeringer i hele verden om at mødes igen for at diskutere løsninger på klimaproblemerne: Kom til byen Cochabamba, den 19. til 22. april, lyder invitationen.

Danmark har formandsskabet for FN’s klimaforhandlinger frem til COP16 i Mexico, men klimaministeren har ingen planer om at deltage i Cochabamba:

– Ministeren deltager ikke arrangementet i Bolivia. Hun er optaget af andre forpligtelser, blandt andet arbejder hun som formand for FN’s COP15 på at få planlagt vejen frem mod klimatopmødet i Mexico til november. Derudover er hun i netop de samme dage i april i Washington, da hun er inviteret til at deltage i Major Economies Forum on Energy and Climate, oplyser ministerens rådgiver Karsten Anker Petersen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce