Klima-retssag begynder med drama om boltsaks af papmaché

[Reportage] Det er tirsdag morgen den 16. marts. En klynge kroppe står ved retssal 19 i Københavns byret. Pårørende, venner og journalister håber alle på et sæde i det lille retslokale, men to ud af de otte smaragd-grønne tilhørerpladser er reserverede til politiet. Nogen skal beskyttes. Der skal fordeles pladser, og de tiltaltes familier, heriblandt en mor fra USA, og venner kommer først. Pressen har anden prioritet.

Efter indsigelser fra forsvaret, går dommeren med til at flytte retsmødet til et større lokale, så ingen føler sig snydt, hverken pårørende eller presse. Den første retssag mod klima-aktivisterne Natasha Verco fra Australien og Noah Weiss fra USA er begyndt.

Anklageren og forsvarerne tager plads. 34-årige Natasha Verco og 27-årige Noah Weiss sidder omringet af fire massive græske søjler. Grå og betydningsfulde rejser de sig fra gulv til loft. Her foretages vigtige beslutninger. Ingen er i tvivl. Den engelsk-talende tolk sætter sig i midten af de tiltalte.

Anklagerne bliver fremlagt. Klima-aktivisterne er tiltalte for at være »anstiftere« og »koordinatorer« til en række voldelige demonstrationer og aktioner.

Klima-aktivisten Natasha Verco er blandt andet tiltalt for at anstifte og koordinere »voldelige« aktioner og demonstrationer under klimatopmødet. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Anklageren må være synsk

Aktionerne skulle ifølge anklager Lene Steffensen have løbet af stablen under klimatopmødet i København mellem den 11. og 18. december 2009, og blev kun afværget af »politiets effektive efterforskning og overvågning«. Lene Steffensen henviser til konfiskerede notesbøger, sms’er og telefonaflytninger foretaget af politiet mellem oktober og december 2009.

Ordene »kunne«, »ville« og »skulle« bliver brugt flittigt af anklageren under afhøringen. Og ifølge Lene Steffensen er det helt normalt, at man bruger »synske« metoder i sådanne sager.

– Det kan godt virke som om vi har kigget i en krystalkugle og forudset nogle kriminelle hændelser. Men det er en forudsætning for sådanne sager, når nu forbrydelserne ikke er fuldbyrdede, siger hun.

Anklageren tilføjer, at de tiltalte sammen med »uidentificerede gerningsmænd« ville udføre hærværk på bygninger ejet af Dansk Industri, Shell, Mærsk, Dansk Energi og Forum og udøve vold mod politiet med forskellige former for kasteskyts.

Telefonsamtaler må vente

Lene Steffensen tager to sorte højtalere frem for at afspille aflyttede telefonsamtaler mellem de tiltalte. Men så langt når hun aldrig, fordi forsvarerne protesterer over ordlyden og flere formuleringer i anklageskriftet.

Natasha Verco og Noah Weiss er tiltalte for forbrydelser mod offentlig myndighed, forbrydelser mod den offentlige orden og fred, organiseret hærværk og forstyrrelse af forsyningsanlæg. De tiltalte erklærer sig uskyldige og Hanne Reumert, som er forsvarer for Noah Weiss, lægger ud med at kritisere anklageskriftet for at være »utilstrækkeligt«.

– Forsvaret har svært ved at forholde sig til sådanne diffuse anklager. Det hele handler om noget der ville, kunne eller skulle have sket. Det holder simpelthen ikke vand, siger Hanne Reumert i pausen til Modkraft.

– Anklageskriftet er så upræcis, hvad gælder tid, sted og form. Det gør det meget svært at forberede et forsvar under de omstændigheder. Anklageren taler om nogle uidentificerede gerningsmænd. Det kan man jo ikke indkalde vidner på, tilføjer hun.

Hvad ville I have gjort hvis…?

Natasha Vercos forsvarer Steen Leonhardt Frederiksen er også uforstående over for den manglende præcisering i anklagepunkterne.

– Der var mere end 60 demonstrationer frem til og under klimatopmødet og Natasha Verco var anholdt under disse. Der fremgår ikke hvilke af disse demonstrationer eller aktioner min klient skulle have planlagt eller ville have medvirket i, hvis hun ikke var blevet anholdt, siger han.

Kringlede juridiske formuleringer i anklageskriftet skaber uenighed mellem forsvarerne og anklageren, hvilket fører til en ekstraordinær pause. Dommeren skal tale med sine domsmænd. Efter en diskussion om de snørklede formuleringer i anklageskriftet fastslås der, at Dansk Industris kontorer ved Rådhuspladsen i København ikke kan betegnes som et »forsyningsselskab«.

Anklageren påstår at de nævnte boltsakse skulle bruges til hærværk. Natasha Verco understreger dog at boltaksen var lavet af papmaché og kun skulle bruges i symbolsk henseende. På billedet kan man se en papmaché boltsaks til aktion Luk Lejren i oktober 2008. Foto Nikolaj Jonas/Monsun.

Det er en afgørende detalje, fordi klima-aktivisterne så ikke kan tiltales efter straffelovens paragraf 193, der handler om forstyrrelse af anlæg, der tjener til almindelig forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme.

Efter cirka tre timers paragrafrytteri påbegynder forhøret af de tiltalte og anklagerens bevisførelse. Det eneste der nås er dog et kort forhør af klima-aktivisterne. Anklageren vil gerne vide hvad de to klima-aktivister lavede i Danmark mellem oktober og december 2009, og hvad de havde i sinde at lave til de forskellige klima-demonstrationer under klimatopmødet.

Amerikansk-fødte Noah Weiss svarer, at han læser på Danmarks Tekniske Universitet og at han i øvrigt er interesseret i klimaet på et generelt plan. Natasha Verco forklarer at hun er gift med en dansk mand og har mange venner i landet. Til borende spørgsmål om deres intentioner og planer til demonstrationerne, hvis de ikke var blevet anholdte, lyder svaret igen og ogen: »Det ved jeg ikke, jeg var jo anholdt«.

Boltsaks-humor

Anklageren tager nu et hæfte med fotokopier frem. De stammer fra Natasha Vercos private notesbog, som blev konfiskeret ved anholdelsen. Anklageren understreger brugen af ordet »boltsaks« og spørger ind til sammenhængen.

Natasha Verco beretter, at hun var med til at planlægge en demonstration, der skulle foregå den 14. december under parolen Climate – No Borders. Hun havde til opgave at sørge for talere og hjælpe til med sovepladser til aktivister. Boltsaksen er ikke en rigtig boltsaks, siger hun. Den var af papmaché. Anklageren spørger igen, lidt forundret, hvad en papmaché-boltsaks skulle lave til en klima-demonstration.

– Boltsaksen er et humoristisk, men samtidig et seriøst symbol på hvordan klimaflygtninge behandles. De flygter på grund af klimaforandringer, som rige vestlige lande hovedsagligt er med til at producere. I stedet for at hjælpe dem, låses de inde i asyllejre bag hegne. Dem ville man symbolsk skære væk. Men boltsaksen skulle altså laves af papmaché, svarer Natasha Verco.

Svaret gør ikke anklageren tilfreds, så hun prøver med et nyt spørgsmål. Papmaché eller ej.

»Jeg var jo anholdt«

Anklageren spørger om Natasha Verco ville have deltaget i demonstrationen den 14. december og hvis ja, hvad hun ville have gjort hvis hun løb ind i politiet. Det kan jeg ikke sige – jeg var jo anholdt, lyder svaret igen.

Anklageren møder flere gange samme mur. Klima-aktivisterne har svært ved at svare på antagelser. Inden tilhørerne ser sig om er tiden gået. Afspilningen af telefonsamtalerne og vidneafhøringen af tre politibetjente må vente til fredag den 19. marts, hvor retssagen fortsætter. Men dette havde anklageren Lene Steffensen også forudset.

– To dage er slet ikke nok. Det havde jeg egentlig også set komme. Vi bliver nød til at finde flere dage. Det må vi finde ud af dommer, forsvarer og anklager imellem. Det bliver sandsynligvist først i august, siger hun til Modkraft.