Annonce

1. marts 2010 - 15:13

Israel skal betale told for bosættervarer

Hvis firmaer i Danmark og resten af EU fortsat vil importere varer fra bosættelserne på Vestbredden, skal de betale told af dem.

Varer fra selve Israel er toldfrie i EU, og har været det i årevis.

Men torsdag afsagde EU-domstolen kendelsen, der nu gør det dyrere at importere varer fra bosættelserne, skriver det tyske dagblad Der Spiegel.

EU er Israels næststørste marked for eksport. I 2008 eksporterede israelske virksomheder for 16,2 milliarder euro til EU. Det anslås, at en tredjedel af disse varer stammer fra besatte områder.

Konkret havnede sagen om told ved EU-domstolen efter en klage fra det tyske selskab Brita. Selskabet var rasende over, at en handelsdomstol i Hamborg tidligere har bestemt, at Brita skulle betale told på sodavandsmaskiner og sirup, fremstillet af det israelske firma Soda-Club i bosættelsen Maale Adumim på Vestbredden.

Varerne fra Soda-Club er udstyret med mærkater, hvor der står ’Made in Israel’.
Men EU-domstolen skriver i sin kendelse, at ’ de israelske myndigheder er forpligtet til at give tilstrækkelige oplysninger om den egentlige oprindelse på produkter.’

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce