Annonce

1. marts 2010 - 15:10

Fællesdemonstration: Hvide kitler har fået nok

»Vi har fået nok!«

Under den overskrift indkalder alle de faglige organisationer på sundhedsområdet i Region Hovedstaden til demonstration på Christiansborg Slotsplads på tirsdag den 2. marts klokken 16. Det sker i protest mod fyringer og udsultning af sundhedsvæsenet.

Region Hovedstaden skal spare 300 millioner kroner på sygehusbudgettet. Poul Møller, faglig sekretær i FOA’s social- og sundhedsafdeling, er en af de mange sundhedsfolk, som er godt træt af, at høre regeringen tale om at underskuddet skyldes dårlig budgetstyring og dårligt tilrettelagt arbejde.

– Cirka 80 procent af alle de patienter, som behandles i Region Hovedstaden, er akuttilfælde. Det kan vi ikke planlægge os ud af. Vi kan ikke bare sige til syge mennesker, der har brug for hjælp: »Vi har ikke flere penge, kom igen til næste år!« Det er jo mennesker vi har med at gøre, siger han og tilføjer:

– Vi skal da ikke straffes, fordi vi har haft travlt. Derfor skal besparelserne tages af bordet.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce