Annonce

24. februar 2010 - 13:06

Faglig konference: Krav om ny sundhedskurs

Stop fyringerne og ressourcedrænet fra det offentlige sundhedsvæsen! Ansatte fra alle dele af sundhedsvæsenet står nu skulder ved skulder og kræver et kursskifte i dansk sundhedspolitik.

Det var budskabet, da fagforeningerne FOA, Sundhedskartellet, Yngre Læger, Foreningen af speciallæger og HK Kommunal, der til sammen repræsenterer mere end 400.000 medlemmer, tirsdag den 23. februar fremlagde en køreplan for løsning af sygehuskrisen og dens årsager på en stor sundhedskonference på Christiansborg.

– Kære politikere, det koster blod, sved og tårer for os ude i virkeligheden, når jeres løfter om hurtigere behandling skal holdes. Og hvis det alligevel lykkes os, er belønningen for vores effektivitet en fyreseddel. Vi har brug for, at I satser på udvikling i stedet for afvikling, sagde Lisbeth Poulsen, social- og sundhedsassistent på Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland, hvor 50 ansatte netop er blevet fyret.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce