Flere fattige lande føler sig nødsaget til at acceptere den stærkt kritiserede Københavns–erklæring.
Hvis de siger nej til erklæringen, får de ikke andel i de penge, som er øremærket til de fattigste lande og deres kamp mod klimaforandringer.
– Vi skal beslutte os for, om vi vil eller ikke vil underskrive Københavns–erklæringen inden på søndag. Hvis ikke vi gør det, har vi ikke adgang til de 30 milliarder dollar. Måske skal vi bare acceptere, sagde Namibias premierminister, Nahas Angula, i slutningen af januar, ifølge nyhedsbureauet IPS.
Angulas udtalelse kom lige op til den 31. januar – deadlinen for at tilslutte sig den ikke-bindende klimaerklæring, som COP15–deltagerne »noterede sig« ved afslutningen af FN’s klimatopmøde i København.
31. januar-deadlinen blev dog udsat, fordi meget få lande havde tilsluttet sig aftalen og kun få af dem, som havde tilsluttet sig, havde meddelt reelle mål for nedsættelse af deres CO2–udslip.
Under topmødet i København afviste repræsentanten for østaten Tuvalu at underskrive Københavns–erklæringen med henvisning til, at hans land ikke var »til salg for 30 sølvpenge«. Tuvalu står ved den beslutning, mens nogle lande i Afrika har tilsluttet sig erklæring, fordi man vil have del i milliarderne.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96