Annonce

10. februar 2010 - 3:03

Ny demonstration mod nazistisk vold i Århus

Anti-racistisk Netværk i Århus, som blandt andre består af Enhedslisten, Socialistisk Ungdomsfront og Kommunistisk Parti, har annonceret en demonstration mod nazistisk og racistisk vold onsdag den 10. februar.

Det skriver hjemmesiden ProjektAntifa.dk.

Anledningen til protest-arrangementet er to voldsomme overfald på unge venstrefløjsaktivister lørdag aften, som ifølge arrangørerne blev begået af personer fra den yderste højrefløj.

21 personer med tilknytningen til miljøet omkring den racistiske hooligangruppe White Pride blev da også anholdt kort efter overfaldet, og politiet sigtede efterfølgende tre fra gruppen for at stå bag overfaldet.

17-årig stadig indlagt

Som tidligere omtalt her på Modkraft.dk, så drejer de to voldsepisoder sig om et overfald ved Graven i Århus, hvor en 17-årig mand blev overrumplet, sparket og slået af en større gruppe nynazister. Den unge mand har fået indre blødninger i hjernen, brækkede kæben og er stadig indlagt på hospitalet efter gruppe-overfaldet.

Få minutter efter blev en 26-årig mand overfaldet i samme område af samme persongruppe. Han slap dog med en hjernerystelse og er siden blevet udskrevet.

JPEG - 131.3 kb
Anti-racistisk Netværk i Århus har arrangeret flere demonstrationer mod racisme og nazisme i Århus. Her ses frontbanneret fra Giv Århus Smilet Tilbage-demonstrationen i oktober 2008. Foto: Privat.

Begge overfald bliver af iagttagere betragtet som en hævnaktion, da anti-facister fra hele landet samme dag gennemførte en stor demonstration med parolen »Good Night White Pride« i byen.

Anti-racistisk Netværk opfodrer nu eventulle vidner til at kontakte dem med deres viden eller gå direkte til Østjyllands Politi, hvis de kan hjælpe med at identificere gerningsmændene.

Det er ikke første gang, at Anti-racistisk Netværk i Århus går på gaden i protest mod vold fra byens ny-nazistiske miljø. I august 2009 blev en ung antiracist overfaldet hvorefter netværket erklærede, at man i fremtiden ville lave en markering mod nynazistisk og racistisk vold hver gang nogen blev overfaldet.

Onsdagens manifestationen finder sted fra klokken 16.30 til 17.30 på hjørnet af Mejlgade og Graven i Århus.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce