Guantanamo: Fire fanger løsladt, 190 fortsat i juridisk limbo

Den amerikanske regering løslod i weekenden den 23.-24. januar fire fanger fra Guantanamo-lejren i, hvad den kalder en »hemmelig overførsel« til Europa. De fire fanger blev ifølge den amerikanske avis Miami Herald sendt til henholdsvis Slovakiet og Schweiz.

Løsladelsen bliver modtaget med forsigtig glæde af Amnesty International.

– Det er glædeligt at Slovakiet og Schweiz har indvilget i at tage imod fanger fra Guantanamo. Det er helt afgørende, at nogle europæiske lande er villige til at tage imod tilbageholdte fra Guantanamo, hvis det skal lykkes præsident Obama at lukke lejren helt, siger pressechef for Amnesty International i Danmark Ole Hoff-Lund til Modkraft.dk.

50 kunne løslades øjeblikkeligt

Løsladelserne betyder, at antallet af tilbageholdte fanger i lejren nu er nede på 190. Omkring 50 af dem er ifølge Amnesty principielt i stand til at blive løsladt, men bliver det ikke, da de risikerer tortur, hvis de sendes til deres hjemlande. Og ingen andre lande har erklæret sig villge til at tage imod dem.

Fire fanger fra Guantanamolejren blev i weekenden løsladt. 192 er fortsat interneret uden rettergang eller domstolskendelse. Arkivfoto fra Amnesty-aktion.

De resterende 140 befinder sig fortsat i et juridisk ingensmandsland, hvor de hverken er dømt eller anklaget for terror.

Den amerikanske præsident Barrack Obama lovede ellers, som noget af det første ved sin tiltrædelse sidste år, at lukke den kontroversielle fangelejr hurtigst muligt.

Lejren er bliver kritiseret af menneskerettighedsgrupper, herunder Amnesty International, for at bryde internationale retsprincipper, da de tilbageholdte juridisk set intet ulovligt har foretaget sig.

Dertil kommer brugen af forskellige tortur-lignende forhørsmetoder, som de indsatte udsættes for.

Fortsættelse af Bush-politik?

Fortsætter Obama-regeringen ikke Bush’ politik, når den fortsat lader fangerne sidde udømte tilbage?

– Jo det kan man godt sige. Det ser ud til, at den amerikanske regering nu har valgt at indrette et »maximum security«-fængsel i Illinois, hvortil man kan overføre fanger, man frygter er skyldige i terrorisme. Det vil betyde, at de overføres til amerikansk grund og dermed underlægges amerikansk lovgivning. Men om det vil ske ved militære eller civile domstole er usikkert, siger Ole Hoff-Lund.

– Amnesty har derfor udtalt, at det ser ud til, at operationen blot består i at udskifte et postnummer med et andet - og at man fortsætter med at tilbage holde mennesker uden juridisk grundlag. Status er, at ingen ved hvad, der skal ske. Processen med lukningen af Guantanamo har siden Obamas tiltræden og erklæring om at lukke lejren været en lang række skuffelser, set fra menneskeretsøjne, siger han.

Det skyldes vel frygt for, at fangerne skal begå nye terrorhandlinger?

– Obama har oplevet strid modgang fra både republikanske og demokratiske kræfter, der frygter, at løsladelser vil betyde terror på amerikansk jord. Det har været med til at trække lukningen af i langdrag, siger Ole Hoff-Lund.

– Men jeg tror stadig, at Obama har en rest af vilje til at sikre en ordentlig lukning af lejren. Men det skrider mere og mere. Der er ikke mere samme optimisme til ud fra retsstatsprincipper at kunne sige til Obama: »Der ramte du plet«, siger han.