Honduras: Kupmagere får amnesti

Det nationale stadion i hovedstaden Tegucigalpa er onsdag den 27. januar kl. 15 ramme om en tiltrædelsesceremoni for Porfirio Lobo som ny præsident i Honduras. Den konservative kandidat vandt den 29. november et præsidentvalg, der blev afviklet under kontrol af en regering indsat ved et militærkup i juni måned.

Valget er kun blevet anerkendt af enkelte lande, heriblandt USA, mens det betragtes som illegitimt af hovedparten af det internationale samfund. Langt de fleste af latinamerikanske lande anerkender ikke valget, fordi de mener, at det vil være en accept af statskuppet.

Indsættelsen overværes derfor kun af to statsledere (præsidenterne for Den Dominikanske Republik og Taiwan), en vicepræsident og 15 officielle statsdelegationer, hvoraf ingen er fra Latinamerika.

Valget af den konservative Porfiro Lobo som ny præsident i Honduras, er kun anerkendt af enkelte lande, blandt andet USA.

Det eneste sydamerikanske land til stede ved ceremonien er Colombia, der er repræsenteret ved landets vicepræsident Francisco Santos.

Amnesti til kupmagerne

Præsident Lobo efterfølger kuppræsidenten Roberto Micheletti, der i midten af januar blev udnævnt til livsvarigt medlem af Honduras Kongres.

Det er en beslutning, som er blevet kritiseret af flere menneskeretsgrupper, blandt andet fordi det vil sikre ham immunitet mod retsforfølgelse for sin rolle i statskuppet.

Som yderligere sikring udstedte den honduranske nationalkongres tirsdag den 26. januar en general amnesti til kupmagerne.

Amnestien dækker landsforræderi, forbrydelser mod regeringsformen, terrorisme, oprør og »almindelige forbrydelser«. Det sidste skal ifølge det latinamerikanske nyhedsbureau Telesur forstås som magtmisbrug, ulydighed og krænkelser udøvet af tjenestemænd.

Korruption, bestikkelser og menneskeretskrænkelser er undtaget fra amnestien.

Samtidig med vedtagelsen af amnestien frikendte Honduras Højesteret tirsdag seks militære chefer for at være gået ud over deres myndighedsområde, da de i juni beordrede soldater til at sende præsident Zelaya ud af landet.

Land i krise

Portifirio Lobo overtager styringen af et land i dyb økonomisk og politisk krise. Landet har en udenlandsk gæld, der overstiger tre milliarder dollars og med en indenlandsk gæld på samme niveau.

Der ud over fortsætter den folkelige modstand med daglige protester mod kupmagerne og manglen på demokrat i form af demonstrationer.

Honduras nye politiske ledelse er endelig heller ikke anerkendt som legitim af det store flertal af syd- og latinamerikanske lande. Lobo har erklæret, at hans første handling vil være at sikre den afsatte præsident Zelaya en sikker afrejse fra Honduras.

Zelaya har i fire måneder opholdt sig på Brasiliens ambassade i Tegucigalpa med en arrestationskendelse udstedt af Honduras kupmyndigheder over hovedet. Zelaya vendte i hemmelighed tilbage til landet efter at være blevet smidt ud af landet med militæret hjælp ved kuppet i juni.

Han blev afsat som præsident, fordi han ville ændre den honduranske forfatning, ændringer som Honduras Højesteret underkendte som lovlige, også selv om ændringerne skulle vedtages ved en folkeafstemning.

Zelaya vendte tilbage i september i et forsøg på at presse en demokratisk valgproces igennem op til et annonceret præsidentvalg i november.

Han har gentagne gange sagt, at han ikke var ude på at vende tilbage til magten, men at han ville revidere grundloven for at sikre en mere retfærdig og demokratisk repræsentation.

Efter indsættelsesceromonien kan Zelaya efter planen følge med den dominikanske præsident, Leonel Fernández, ud af landet.

Zelaya: Jeg vender tilbage

Zelaya har dog erklæret, at han vil vende tilbage til Honduras, når han mener de demokratiske betingelser igen er til stede.

– Jeg vil vende tilbage en dag. Jeg ved ikke hvor længe, der vil gå, men jeg vender tilbage en dag, udtalte han mandag.

Han har opfordret til at hans udrejse fra den brasilianske ambassade ikke ledsages af demonstrationer ved den brasilianske ambassade.

– Så skal jeg forlade ambassaden med en helikopter og det vil komplicere sagerne meget, siger Zelaya ifølge nyhedsbureauet Telesur.

– Det er bedre at forlade landet med de statsejede biler, der har inviteret mig med til Den Dominikanske Republik.

Forud for afgangen har Den nationale modstandsfront annonceret en march, som den regner med vil blive på størrelse med gigademonstrationer i september sidste år.

Demonstrationen vil gå fra Det nationale pædagogiske universitet til lufthavnen Toncontín, hvorfra Zelaya vil flyve ud af landet.