Annonce

9. januar 2010 - 20:15

Honduras: Kupmodstandere forsvarer ALBA

Torsdag den 7. januar lød der atter kampråb i gaderne fra modstanderne mod militærkuppet i Honduras.

Det er den første march i det nye år, som Modstandsfronten mod kuppet står bag. Og protesten i hovedstaden Tegucigalpa retter sig mod kupregimets plan om at trække Honduras ud af det alternative ALBA-samarbejde.

Modstandsfronten peger på de fremskridt, som ALBA har opnået siden Honduras – under den nu afsatte præsident Zelaya – indtrådte i ALBA i august 2008.

Honduras, som er et af de fattigste lande på kontinentet, modtog kort efter indtrædelsen 100 traktorer fra ALBA-landet Venezuela. Desuden har Honduras fået blandt andet olie til særligt lave priser og økonomisk støtte til små og mellemstore erhvervsdrivende. Også på sundhedsområdet har ALBA skabt positiv udvikling, mener Modstandsfronten.

– Tusinder af personer med få midler genvandt eller fik forbedret deres syn takket være det venezuelansk-cubanske »Operation Mirakel«, og flere kommuner blev erklæret fri for analfabetisme på grund af metoden »ja, jeg kan«, siger Rafael Alegría, leder af Modstandsfronten, til den latinamerikanske nyhedsstation Telesur.

Ifølge undersøgelsen, Project healthy children, står det slemt til med den basale sundhedssituation i Honduras.

1,1 millioner børn under fem år dør årligt af sygdomme som malaria og tuberkulose. Det gør de på grund af »skjult sult«, som læger kalder fejlernæring og mangel på vigtige vitaminer og mineraler, skriver on-line magasinet Honduras Weekly.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce