COP15-klager afleveret på politigården

Regnestykket mellem demonstranter og politi efter COP15-topmødet i København i december er stadig ikke gjort op.

Torsdag gjorde retshjælpen Rusk dog sit til at begge parter kan komme nærmere en afklaring af hvem der havde retten på sin side, da det bragede løs i december.

Fire bestyrelses-medlemmer fra foreningen afleverede således 159 klager over politiets behandling af demonstranter i forbindelse med masseanholdelserne på Amagerbrogade d. 12. december og Hit The Production-demonstrationen dagen efter.

Blev filmet på mobilkamera

Klagerne blev afleveret på Politigården i København, hvor Politidirektøren nu skal se nærmere på sagsmapperne, som omfatter følgende forhold:

Uretmæssig frihedsberøvelsen, uretmæssig fotografering samt at de tilbageholdte ikke fik oplyst årsag og tidspunkt for frihedsberøvelse, blev nægtet mulighed for at oplyse familie om deres situation, nægtet adgang til toilet, mad og vand, at folk skulle side i optil fem timer i stærk kulde på Amagerbrogade, at folk blev holdt i strips i op til otte timer, at der ikke var opsyn med helbredstilstand, at folk blev filmet af politibetjente med private mobiltelefoner, at der blev truet med og anvendt peberspray og hunde. Og at der ikke blev oplyst om klagemuligheder.

Retshjælpen Rusk har under topmødet samlet klager ind for demonstranter, som føler sig uretfærdigt behandlet af politiet. Torsdag d. 7. januar blev de første indleveret på Politigården i København. Foto: Anders Birger Schjørring.

Desuden skal selve den »administrative frihedsberøvelse«, som op mod 2.000 demonstranter blev udsat for under topmødet prøvet i byretten. Spørgsmålet er om betingelserne til disse indgreb i forsamlingsfriheden var berettiget.

– Vores påstand er, at det var i strid med både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedserklærings bestemmelser om forsamlingsfrihed, at tilbageholde så mange mennesker på så tyndt et grundlag som tilfældet er, siger Marc Jørgensen, som er formand i Rusk, til Modkraft.dk.

Han fortæller, at der kan gå op til et år inden byretten har taget stilling til sagerne, som bliver ført i de lokale retskredse alt afhængig af hvor den forurettede bor.

– Det bliver spændende at se hvor i landet sagerne kommer for retten først, da disse afgørelser kan skabe præcedens i de andre sager. Får vi ikke medhold, så anker vi dog. Det skal der ikke herske tvivl om, siger formanden.