Græsrodbevægelser: Klimafallit i København

Det bliver helt frivilligt for de rige lande, om de vil nedsætte deres CO2-udslip, og hvor mange penge hvert enkelt land har lyst til at give til de fattige landes kamp på liv og død mod klimaforandringerne.

De to sidste sider i den fire en halv sider politiske hensigtserklæring med titlen »Copenhagen Accord« er blanke. Her kan landene frivilligt og uforpligtende skrive deres CO2-mål på inden 1. februar næste år.

Det er konsekvensen af det forlig, som blev strikket sammen på en stribe lukkede møder den sidste nat under COP15 af en lille gruppe på 26 lande - heriblandt USA, Kina, EU, Sydafrika og Japan.

Lørdag morgen blev teksten præsenteret for alle 193 lande i FN`s plenarforsamling. FN opererer med enstemmighed, og ikke afstemninger.

Både Cuba, Venezuela, Bolivia, Nicaragua og Sudan gjorde det klart, at de ikke ville acceptere en hensigtserklæring uden konkrete mål for de rige landes CO2-udslip og finansiering.

Derfor er der ikke tale om en formel FN-aftale, men en politisk hensigtserklæring, som landene efterfølgende frivilligt kan underskrive inden udgangen af januar og frivilligt leve op til.

– Det er en skamfuld aftale. Verdens ledere havde i København en enestående chance for at levere den fair, ambitiøse og bindende aftale, som verden har brug for. Men efterhånden som aftalen blev udvandet, stod det klart, at den hverken ville blive fair, ambitiøs eller juridisk bindende, siger Robert Bailey, talsperson for Oxfam International.

Også herhjemme vendes tommelfingeren nedad:

– »Copenhagen Accord« er en erklæring, som ikke indeholder bindende målsætninger for reduktioner af CO2-udledninger, og som ikke fastsætter en klar finansiering til klimatilpasning. For hvert år, der går, bliver klimaregningen større og større, ligesom risikoen, for at det ikke lykkes, forstærkes. Og nu har vi spildt endnu et år, siger klimamedarbejder hos Det Økologiske Råd, Søren Dyck-Madsen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen