Fred begynder med en retfærdig energi- og klimapolitik, som respekterer menneskerettighederne og miljøet, og Obama skal handle nu.
Det var beskeden til USA’s præsident, da omkring 35 repræsentanter fra de oprindelige folk afleverede et brev til Barack Obama på USA’s ambassade i København.
Brevet blev afleveret samme dag, som Obama landede i Oslo for at modtage Nobels Fredspris. Delegationen bestod af repræsentanter fra organisationerne Native Americans, Alaska Natives og First Nations Peoples og startede deres protest med en minidemonstration fra Østerport Station til USA’s ambassade.
De er kommet til Danmark i forbindelse med klima-topmødet i Bellacentret og det alternative Klimaforum i DGI-byen for at fortælle om USA’s energi-industris angreb på deres jordbesiddelser og levebrød. De mener samtidig, at det er et usselt »tilbud«, som USA’s præsident har med til klimatopmødet. USA’s udspil er rent ud sagt uretfærdigt.
USA’s indianske befolkning bliver i den grad påvirket af kulindustrien og atomkraft-industrien, mener indianersamfundene.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96