Annonce

11. december 2009 - 14:19

Svensk tankstation brændt ned

»Er I klar på den anden side« spørger svenske klimaaktivister i en aktionserklæring. Dagen før de erklærede civile ulydighedsaktioner har aktivisterne brændt en tankstation ned i Lund, Sydsverige.

»I modsætning til den politiske elite, som er samlet i København, betragter vi ødelæggelsen af liv som en alvorlig sag. Mens de danser rundt om sig selv i et forsøg på at virke bekymrede, bærer de blot endnu mere ved til det bål, som i hundredvis af år har opslugt alt, hvad det kan af liv,” hedder det blandt andet i en pressemeddelelse fra aktivisterne.

JPEG - 47.7 kb
Det var ifølge et tilsendt foto en Shell-station aktionsafbrændingen gik ud over.

Og videre: »Vi ser ikke andre udveje ud af den situation, den industrielle kapitalisme har bragt os i, end at brænde tankstationer og andre monumenter, som holder systemet oppe. Vi lever i en socio-økologisk krisetilstand, som vil vare ved, indtil vi fjerner årsagerne«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce