Annonce

8. december 2009 - 17:14

Aktivister opretter traume-center under topmøde

En varm kop kaffe og en god snak med erfarne aktiviser i afslappede omgivelser bliver nu tilbudt demonstranter, som skal deltage i de næste ugers COP15-protester i København.

Initiativet hedder »Copenhagen Activist Trauma Support« og kan kontaktes på telefon og mail, hvorigennem der kan formidles »følelsesmæssig førstehjælp og aktivist-traume support« eller arrangeres et personligt møde i gruppens lokaler i Støberiet på Nørrebro eller på Christiania.

Fra aktivist til aktivist

»Der er en tendens til ikke at snakke om psykologiske bånd, som vi putter på os selv. De er ikke seje, giver ikke respekt på gaden og - mest afgørende - de er ikke lige så lette at identificere, som andre konsekvenser af politisk aktivisme«, skriver netværket på deres hjemmeside.

De skriver også, at de ikke tilbyder egentlig psykologhjælp, men gerne vil hjælpe med at identificere stress og skabe et frirum, hvor man kan koble fra og lade op i trygge rammer.

JPEG - 28.2 kb
COP15-demonstranter har mulighed for at få psykisk førstehjælp og støtte fra det aktivist-baserede »Copenhagen Activist Trauma Support«. Foto: Logo fra Copenhagen Activist Trauma Support.

Netværkets egentlige force er, ifølge dem selv, at de er aktivister og derfor forstår de situationer, som kan opstå på gadeplan.

Engelsk og tysk støtte

Initiativet er inspireret af og afvikles i samarbejde med det engelske Activist Trauma Support, som beskriver sig selv som »anti-kapitalistiske aktivister, som enten selv har oplevet eller har været tæt på folk, som har erfaring med Post Traumatisk Stress Syndrom«. Også den tyske gruppe Out of Action, indgår i netværket omkring det danske traume-center.

»Vi kender til stress ved aktivisme og muligheden for at blive udsat til traumatiske oplevelser i forbindelse med politisk arbejde«, skriver de således.

Målet for deres arbejde er at være med til at opretholde og støtte et stærkt og sundt aktivist-miljø.

»Følelsesmæssig førstehjælp kan være med til at skabe en bevidsthed omkring psykiske skader og give aktivister mulighed for at reagere på dem. Der er brug for at skabe opmærksom, fordi vi alle er nød til at tage os af os selv og vores venner hvis vi ønsker at skabe holdbar aktivisme«, forklarer Copenhagen Activist Trauma Support.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce