Evo Morales skaber historie i Bolivia

Morales har ifølge de foreløbige prognoser fået 64 procent af stemmerne, mens nummer to kun fik 27 procent. Det er 10 procent mere end ved det historiske valg tilbage i 2005, hvor Morales tog vælgerne med storm, og gjorde sin entre som landets første indianske præsident med 54 procent af den samlede stemmeandel.

Den historiske valgsejr fik folk til at strømme ud på gaderne, og for en tid var pladsen foran præsidentpaladsets i landets hovedstad i La Paz forvandlet til et farvestrålende menneskehav af spraglede ponchoer, flag og fyrværkeri.

Ved sejrstalen fremhævede en stolt Morales partiets fremgang

– I 1997 sad vi på 3,9 procent af pladserne i kongressen. I dag, godt 10 år efter, sidder vi på 64 procent, tordnede en stolt præsident fuld af selvtillid fra præsidentpaladsets balkon.

Tusindvis af tilhængere af den Evo Morales gik på gaden, da valgsejren var et resultat. Foto: Toke Nyborg/Ibis.

De mange tusinde fremmødte svarede igen ved i kor at gentage deres præsidents navn – »Evo, Evo, Evo«.

Kort efter Morales sejrstale udbrød en spontan folkefest og de blå- og hvidklædte tilhængere af regeringspartiet Movimiento al Socialismo, MAS, ønskede hinanden tillykke med glædeståre og omfavnelser.

Personificeringen af et paradigmeskifte

Evo Morales har profileret sig som talsmand for oprindelige folk, og han ses af mange indianere som personificeringen af et paradigmeskifte.

Også middelklassen håber fortsat, at han kan bringe både økonomiske og sociale forandringer til det fattige Andes-land, hvilket det flotte valgresultat og valgopbakning med al tydelighed viser. Fem millioner stemte til gårdsdagens valg. Det er 1,5 millioner flere end ved valget i 2005.

Total magt

Men præsident- og parlamentsvalget er ikke blot en personlig sejr for Evo Morales. Også hans parti, MAS, har vundet et markant flertal, og sidder nu på to tredjedel af pladserne i kongressen.

I senatet har MAS nu 24 ud af 36 pladser, mens partiet sidder på 84 ud af 130 pladser i underhuset og mangler derved blot to pladser for at have total kontrol.

Boliviansk lovgivning kræver, at nye love vedtages med 2/3-dels flertal, og den overvældende valgsejr betyder, at Morales kan gennemføre sociale reformer uden at spørge oppositionen om lov.

Regeringen ønsker at genindsætte staten som en vigtig faktor i det politiske og økonomiske liv i landet, hvilket blandt andet indebærer kontrol over naturressourcerne. Regeringens delvise nationalisering af olie- og gasindustrien er et eksempel på de nye politiske toner i Bolivia og landets opgør med fortidens neoliberale udviklingspolitik.

Regeringen pålagde i 2006 internationale olieselskaber at bidrage til statens udviklingsplaner med 82 procent af indtægterne fra olie- og gasudvindingen.

Oppositionen marginaliseret

Valget vender op og ned på magtfordelingen i Bolivia. Det fattige befolkningsflertal er kommet til magten via landets sociale organisationer, mens landets traditionelle oligarki, som har siddet på magten i generationer, må se sig degraderet til stiltiende observatører. De tre partier, der sad på magten, inden Morales kom til i 2005, er så godt som udraderede.

Fem millioner bolivianere stemte ved præsident- og parlamentsvalget søndag den 6. december. Foto: Toke Nyborg/Ibis.

Implementeringen af ny forfatning bliver første prioritet
Regeringens nyvundne magt i kongressen skal sikre implementeringen, at landets nye forfatning, der blevet vedtaget ved en folkeafstemning i januar i år:

– At vi har vundet betyder ikke at vi kan slappe af. Der lægger et stort arbejde forude, hvis den demokratiske revolution skal konsolideres og vi har et enormt ansvar for at implementere og accelerer den sociale forandringsproces, proklamerede en stolt Morales fra præsidentpaladsets balkon.

Men han lagde samtidig vægt på, at han vil samarbejde med de folkelige organisationer og oppositionen.

Forfatning er indtil videre regeringens største bedrift og et krav, de oprindelige folk har kæmpet for i årevis. Forfatningen lægger naturressourcerne i hænderne på staten, åbner op for regionalt og indiansk autonomi samt sætter et loft over, hvor meget land man må eje. Den nye grundlov giver desuden mere indflydelse til oprindelige folk og anerkender for første gang i landets historie disses rettigheder.

Udformningen af en lovpakke, der skal sikre implementeringen af landets nye forfatning, bliver første prioritet, når Bolivias nye Plurinationale Forsamling samles til januar. Der mangler indtil videre at blive formuleret mere end 100 love før forfatningens juridiske og politiske rammer for landets nye stat bliver en realitet.

Den 12. december i år har Morales indkaldt sin nye regering for at diskutere udformningen af en ny selvstyre-lov, der skal sikre indiansk territorialt selvstyre. Indiansk selvstyre vil gøre det muligt for de oprindelige folk, at udøve deres kulturelle særegenheder og dyrke deres traditionelle organisations- og ledelsesformer uden indblanding fra staten.

Restrukturering af nationalstaten

Som noget ekstraordinært stemte bolivianerne ikke blot på de politiske kandidater. I flere dele af landet skulle vælgerne også stemme om forskellige selvstyreformer.

I 11 kommuner stemte indbyggerne for indiansk autonomi, mens de fem højlandsprovinser stemte for regionalt selvstyre. Dermed er restruktureringen af Bolivia skudt i gang, og det er nu op til den nye Plurinationale Forsamling at formulere de lovmæssige og juridisk retningsliner for et plurinationalt Bolivia.