Russiske antifascister: Hjælp!

En 26 årig antifascist blev i denne uge nakkeskudt foran sin hoveddør i Moskva. Mordet er det seneste i en lang række af overfald, der har fået landets antifascister til at udsende et internationalt nødråb.

Alene i år er 50 antifascister i Rusland blevet myrdet. Og selvom det er et fald i forhold til sidste år, hvor 100 antifascister ifølge menneskerettigedsgrupper blev myrdet, så er kampen imod den voksende højreekstremisme i Rusland ikke blevet mindre farlig.

Derfor efterlyser antifascistiske grupper i landet nu international støtte, skriver det engelske magasin Searchlight.

Nakkeskudt foran sin lejlighed

Den 16. november ramte den højreekstremistiske terror igen den russiske hovedstad Moskva. Den 26 årige antifascist Ivan Khutorskoj blev fundet dræbt af nakkeskud foran sin lejlighed. Politiet betegner episoden som »en henrettelse« med klare politiske motiver.

50 antifascister er blevet myrdet i Rusland alene i 2009. Her en mindehøjtidelighed i Petersborg den 21. januar, dagen efter mordet på Stanislav Markelov og Anastasia Baburova.

Den unge mand havde igennem længere tid været hængt ud på en nynazistisk dødsliste på internettet og været i nazisternes søgelys på grund af sit arbejde i den antifascistiske bevægelse.

– Det er ikke nemt at være antifascist i Rusland for øjeblikket. Vi er konstant udsat for angreb fra racister og fascister ligesom vi kun modtager lidt eller ingen beskyttelse overhovedet fra de lokale myndigheder, forklare Bruno Garmson fra St. Petersburg til magasinet Searchlight.

Han understreger derfor, at international solidaritet er »afgørende og ønsket«, for at imødegå udviklingen i landet.

International hjælp er ønsket

Bruno Garmson fortæller, at en del af problemet er, at myndighederne i landet betragter antifascister, som ekstremister på linje med nazister.

– Rigtig anti-fascisme, som både udfordrer nationalismen og konfrontere nazismen, er en risikabel aktivitet. Det betragtes som systemkritisk og undergravende virksomhed, fortæller han.

Derfor er de grupper, som organiserer sig imod racisme, fascisme og nynazisme i Rusland, overladt til sig selv og den støtte, de kan få fra udlandet.

– I Rusland er der ingen store fagforeninger, en fagbevægelse eller stærke anti-racistiske strukturer med demokratiske, anti-fascistiske traditioner, som vi kan vende os mod. Det betyder, at vi er fuldstændige afhænge af os selv og den anti-fascistiske bevægelse internationalt, konstaterer Bruno Gramson.