Fra lørdagsudgaven af Politiken d. 17.10.09. daler overskriften »Tiltrukket af kvinder – men ikke lesbisk« pludselig ned i min morgenkaffe.
Overskriften er taget fra hjemmesideprojektet yesyesyes.dk der er lanceret af Mette Thomsen og hendes partner Annemette Kjær Clausen. Hjemmesiden, og de tilhørende kursus- og coachingtilbud, retter sig mod kvinder som er »sensuelt fascineret« af kvinder, men som ikke ønsker at definere sig som lesbiske.
»Sensuelt fascineret«?? Knalder de så ikke med dem? Måske har MT og partner været på kursus hos Joan, for jeg fornemmer noget med noget små landingsbaner og sommerfugle her.
Intervieweren Lars Hedebo Olsen (LHO) er øjensynligt en lidt kassetænkende type som sikkert hælder til den opfattelse at der eksisterer to køn – mænd og kvinder – som kan fordeles på tre seksualiteter – hetero-, homo- og biseksualitet. Lidt normativt, ikke særligt queer, bevares, men måske ikke så skidt en vinkel til lige præcis det her projekt.
LHO: »Der står på jeres hjemmeside, at I henvender jer til kvinder, der er sensuelt fascineret af andre kvinder. Er man så ikke lesbisk?«
MT: »I 70’erne var det meget vigtigt for mange kvinder at sige, at »vi er lesbiske, og det er vi stolte af«. Jeg tror bare, at det er blevet mindre nødvendigt at kategorisere sig selv. Opfattelsen af rigtigt og forkert ændrer sig, og jeg tror, vi er ved at anerkende, at vi alle er forskellige.«
MT lægger ud med en skarp, om end lidt kort, analyse af lesbisk historie, hvor vi får at vide at det i 70’erne var vigtigt at stå ved sin seksualitet og endda være stolt af den, men at den periode er forbi nu. Pyha, det var da et held. Lyder også som et anstrengende projekt de havde gang i der i halvfjerdserne.
Herefter afslører MT sig som noget af en socialkonstruktivist idet hun anerkender at opfattelsen af rigtig og forkert faktisk ændrer sig over tid. Vildt nok. Men så bliver det faktisk endnu vildere, idet MT vurderer at vi befinder os i en proces hvor vi er »ved at anerkende, at vi alle er forskellige«. Her vil jeg lige indskyde, at det netop var noget af det de var inde på der i »70’erne«, hvor de forsøgte at bryde lidt med billedet af kvinden som hvid hetero husmor.
Men faktisk tror jeg, at det, MT prøver at sige, er, at vi alle er individer.
Og hvis man holder individ-tråden så forklarer det præcis hvorfor projekt yesyesyes.dk ikke er et progressivt queerpolitisk forsøg på på at opløse rammerne og udfordrer normerne, men derimod blot semi-liberalistisk usolidarisk selvundertrykkelse.
MT: »…ordet ’lesbisk’ vil blive brugt stadig sjældnere om kvinder, der forelsker sig i kvinder, og som eksperimenterer med deres seksualitet.«
Ordet lesbisk er tilsyneladende på vej ud? Jeg troede lesbiske var det nye sort?? Jamen hvad med Fagget Fairys? Og hende der lebben i Skadestuen?
MT: »Det er jo det, de unge kvinder gør. De prøver sig frem og har ikke lyst til at kalde sig lesbiske.«
Vildt gæt: Dem af dem, som faktisk er det, har nok lyst. Dog er der muligvis nogle strukturer og undertrykkelsesmekanismer i samfundet, der kan gøre det en smule vanskeligt.
MT: »Jeg synes også, det er synd for modne kvinder, hvis de har følelser for andre kvinder, at de så partout skal kalde sig lesbiske, for det bliver opfattet alt for firkantet«.
Jeg kunne måske godt komme på grupper i samfundet, det var lidt mere synd for, men helt klart, det lyder da ikke rart.
Jeg bliver dog lidt bekymret over konsekvensen af MT’s analyse, for hvis de unge ikke har lyst, og det er synd for de gamle, så betyder det, at man kun kan være lesbisk, når man er midaldrende. Det er da lidt snyd.
I følgende afsnit er der meget med ”ind” og ”ud”, men prøv om I kan følge med.
MT: »Jeg har ikke noget imod, at folk kalder det at ’springe ud’, jeg synes bare, det er et forældet udtryk. I mine ungdomsår havde jeg også forhold til andre kvinder, men jeg vidste, at en dag ville jeg møde en mand, og da det skete, blev jeg vildt forelsket, og vi fik børn og var gift i syv år. Men jeg trivedes ikke, så vi gik hver til sit, og jeg er nu sammen med en kvinde. Men her giver det jo ikke mening at tale om at springe ud, for jeg sprang jo ikke ind, da jeg blev gift«.
Måske går jeg over stregen, men i min optik kunne den historie lige så vel omskrives til, at MT er blevet påduttet en køns- og seksualitetsopfattelse der har gjort hendes ungdomsårs forhold til kvinder uacceptable, hvorefter hun har giftet sig med en mand. Herefter har hendes sensuelle interesser for kvinder har ført til mistrivsel og dermed til en skilsmisse, hvorefter hun har indgået registreret partnerskab med en kvinde.
LHO: »Er ’lesbisk’ gået hen og blevet et fyord?
MT: »Det er ikke vigtigt for mig at sige, at det er et fyord,…«
Jeg læste første del af den her sætning en del gange. Der må være smuttet noget korrektur, tænkte jeg. Der er noget galt med det der ”ikke”. Det står forkert.
Hvorfor er det ikke vigtigt for MT at sige at lesbisk ikke er et fy-ord? Kan man godt være i registreret partnerskab med en kvinde, få taletid i en landsdækkende avis og så undsige sig muligheden for at understrege nødvendigheden af at lesbisk IKKE er et fy-ord? Er det ikke nærmest det samme som at sige at det er?
MT:» Det er jo lige meget, om man kalder sig selv lesbisk, bare man er glad og kan fortælle sine nærmeste og på sin arbejdsplads, at man har en kæreste af sit eget køn«.
Jeg synes også det er vigtigt at være glad. Men LHO forstår det til gengæld stadig ikke rigtigt.
LHO: Hvad er der galt med at kalde sig lesbisk?
MT »I manges øre har det lydt sådan lidt ’lesbisk’! Det er et hårdt ord. Det svinger ikke rigtigt.«
Måske er MT i virkeligheden hende der er inde i Joan Ørting? Det ville forklare en masse.
LHO: »Hvad er det, de forbinder med ’lesbisk’? Kansas-bukser, ø-lejr og praktisk kassehår?«
MT: »Ja, det er jo noget, der følger med, for en ting er, at man er lesbisk, men pludselig vil folk også vide, om man er ’betonlesbisk’«.
Aj, folk altså… Men i betragtning af at MT ikke er en usikker 12-årig, men derimod en voksen kvinde med eget hjemmesideprojekt og tilhørende coachingfirma, så kunne man måske fristes til at forslå MT at stikke ”folk” en flad og en tudekiks hvis de spørger om sådan noget.
Man kunne også bede MT overveje, om hendes taktik med at undsige og deflorere begrebet lesbisk, evt kunne have den effekt at flere mennesker bruger det som fy-ord, at flere unge kvinder bliver i skabet og skammer sig, og at færre lesbiske tør stå ved deres seksualitet. Og således får MT’s behov for at markedsføre sin coachingvirksomhed på bekostning af en mangeårig kamp for at claime begrebet lesbisk, muligvis en lidt utilsigtet boomerangeffekt for hende selv og hendes partner. Homofobi rammer nemlig også eksperimenterende sensuelle kvinder. Lesbiske eller ej.
MT: »…Og der er ikke noget, der er mindre flatterende, end når folk begynder at dømme andre«.
Præcis.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96