Arrestationen danskeren skete umiddelbart efter at en kvindelig græsk diplomat og israelsk rabbiner også blev anholdt. Alle tre havde deltaget i et solidaritetsbesøg hos en palæstinensisk familie, der bor på gaden over for et hus, som de blev sat ud af i august 2009. Huset blev umiddelbart efter udsættelsen overtaget af israelske bosættere.
Se Mathias videooptagelse af arrestationen af den israelske rabbiner Yehiel Grenimann
Læs også artiklen »Dansk kvinde tævet af israelske sikkerhedsstyrker« på Modkraft.dk
Læs også interviewet »Fredsvagter gør en forskel« på Modkraft.dk
Se også linkbokse og emnelister på Modkraft.dk om emnet »Palæstina/Israel«
– Arrestationerne begyndte med, at det israelske politi først arresterede en kvindelig græsk diplomat, fortæller den 23-årige Mathias til Modkraft.dk.
– Det filmer jeg med mit kamera. Der er ikke ret mange til stede, så det er en anholdelse, hvor jeg kan følge med hen til politibilen. Umiddelbart efter bliver jeg skubbet væk af politiet, siger han.
– Derefter kommer en arrestation af en israelsk rabbiner fra organisationen Rabbinere for menneskerettigheder. Det får jeg også filmet, før jeg selv bliver anholdt. Jeg får dog kastet først kastet mit kamera videre til en svensker, der så har kunne upp-loade optagelserne på YouTube, siger Mathias.
Blev du anholdt, fordi du filmede arrestationen?
– Det ved jeg ikke. Under hele episoden taler politiet kun hebraisk, og det er da muligt, at det her har givet ordre til, at vi har skulle sprede os. Men det er jo ikke noget, jeg har kunnet forstå, siger Mathias.

Mathias bliver holdt i israelsk varetægt i 26 timer, inden han sent tirsdag eftermiddag løslades. Under arrestationen får han at vide, at han er sigtet for deltagelse i en ulovlig demonstration og for ikke at have efterkommet politiets henvisninger. Også de to øvrige anholdte er løsladt.
Under arrestationen har Mathias ikke fået stillet en tolk til rådighed, selv om det er en rettighed ifølge israelsk lovgivning. Han har derfor heller ikke villet udtalte sig på andet end dansk.
Men selv om han føler sig uretfærdig behandlet, mener han ikke, at det kan måle sig med den uret, der overgår den palæstinensiske familie, som han besøgte mandag.
– De sover under åben himmel, har fået deres hjem stjålet af illegale bosættere, som overfalder og chikanerer dem. Mine rettigheder er blevet krænket, men jeg har dog rettigheder, siger han.
Da Østjerusalem i 1967 blev besat af Israel, gjorde israelske bosættere krav på det land, som Sheikh Jarrah er bygget på.
Bosætterne påstod, at de havde overtaget landet fra dets ottomanske ejer i 1800-tallet. I 1972 gav det israelske landregister bosætterne rettighederne over jorden. Disse begyndte derpå at kræve husleje fra de palæstinensiske ejere.
28 familier i Sheikh Jarrah er alle truet med udsmidning fra deres hjem, idet de har nægtet at betale husleje, og i stedet har forsøgt at gå rettens vej for at få stadfæstet ejerskabet over deres hjem.
I november 2008 blev familien Al Kurd som den første smidt ud.
To palæstinensiske familier blev den 2. august 2009 smidt ud af deres hjem i bebyggelsen for at gøre plads til nye israelske bosættere.
Det er anden gang en dansk fredsvagt er blevet arresteret af de israelske myndigheder ved familien Ghawis hjem. Søndag den 2. august blev en kvindelig fredvagt overfaldet og arresteret af israelske sikkerhedsstyrker, da hun sammen med palæstinensere, israelere og internationale observatører demonstrerede mod udsættelsen den palæstinensiske familie fra deres hjem.
Familien har siden boet på fortorvet over for deres gamle hjem. Ind til for i sidste uge har familien boet i et telt, men det modtog de den 18. oktober en ordre om rømme. Familien bor nu under åben himmel.
Ifølge solidaritetsorganisationen International Solidarity Movement, ISM, har de indflyttede bosættere i løbet af den sidste uge intensiveret deres chikane imod Ghawi-familien. Syv medlemmer af familien skal tirsdag den 20. oktober være blevet indlagt på hospitalet med mindre skader, efter at israelske bosættere overfaldt dem.
To andre palæstinensiske familier i Sheikh Jarrah-kvarteret er også blevet sat ud af deres hus og 25 andre familier står i fare for at blive det. De 28 familier har boet i kvarteret siden 1956, hvor FNs Flygtningehøjkommisariat og den jordanske regering overlod husene til de palæstinensiske familier, der var blevet flygtninge ved Israels oprettelse som stat i 1948.
Mathias ønsker ikke hele sit navn offentliggjort, men hans identitet er redaktionen bekendt.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96