Cirkus rehabiliterer unge palæstinensere

Konflikten mellem staten Israel og det palæstinensiske selvstyre har store konsekvenser for den palæstinensiske ungdom, men traumatiserede børn og unge på den besatte Vestbred kan hjælpes med cirkustræning, ligesom det kan bruges til at udbrede omverdenens kendskab til konflikten. Det mener den 30-årige palæstinenser Shadi Zmorrod, som driver en cirkusskole i Ramallah.

Hans blik bærer præg af, at børns vilkår ligger ham meget på sinde, men hans stemme er rolig og behersket. Han suger på vandpiben, mens han med højre hånd forsøger at få gang i kullet. En duft af æble breder sig omkring os. Vi sidder udenfor bygningen, som danner ramme for cirkusskolens sommerlejr. I baggrunden bliver børn i 10-års alderen trænet af de udenlandske instruktører, som hvert år rejser til Vestbredden for at hjælpe til i projektet.

Du arbejder med børn og unge på Vestbredden, hvordan ser du konflikten påvirke dem?

– Når børn fødes i Palæstina, indtager de ikke deres moders mælk, de indtager politik, depression, stress og vold. Når det er din føde fra fødselen, så har det konsekvenser. Lad os tage udgangspunkt i Den Første Intifada (Omfattende palæstinensisk oprør mod de israelske magthavere 1987–1992, red.). Her blev der født mere end tusind børn til lyden af bomber og skudsalver fra de israelske styrker. Målet var at udrydde alle de palæstinensere, som kæmpede imod Israel. De skabte i stedet 1,5 mio. fjender, siger Shadi Zmorrod.

Størstedelen af de unge i på Vestbredden er vokset op med vold og mistillid som en fast bestanddel af hverdagen. Med cirkustræningen vil Shadi Zmorrod forsøge at bryde den onde cirkel. Foto: Cecile Smetana Baudier

Ifølge Zmorrod har besættelsen vidtrækkende konsekvenser for de næste generationer af palæstinensere, som vokser op. Forældre mister deres arbejde i nærliggende områder, fordi den israelske sikkerhedsmur nu afskærer dem fra deres arbejdsplads. Familier kan ikke længere dække deres udgifter, hvilket afføder en problematisk opvækst for de berørte børn. De sociale problemer kombineret med volden i området er en dårlig cocktail.

– Vold skaber vold, frustration skaber vold, siger Zmorrod.

Cirkus i Vestbreddens brændpunkter

Men selvom hadet til den israelske besættelsesmagt bestemt udgør et problem for den palæstinensiske ungdom, er det ikke dette aspekt, der optager Zmorrod mest. Han ser en lang række konsekvenser af besættelsen manifestere sig som sociale problemer, og det er denne onde spiral, han ønsker at bryde med sit cirkusprojekt.

Forholdene på Vestbredden er generelt ikke egnede til at opfostre en velfungerende generation med det overskud, som kompromisser og fredsmægling forudsætter. To områder er dog specielt udsatte, mener Zmorrod. Det drejer sig om Jenin og Hebron.

En palæstinensisk dreng øver sig i at håndtere en Diablo på Shadi Zmorrods cirkusskole. Foto: Cecile Smetana Baudier

Førstnævnte døjer stadig med efterdønningerne af den militære operation i flygtningelejren i april 2002. En operation så voldsom og med så store civile omkostninger, at menneskeretsorganisationerne Amnesty International og Human Right Watch begge har betegnet operationen som en krigsforbrydelse. De fleste unge i Jenin er i dag tydeligt berørt af denne episode, og området udgør derfor et fokuspunkt for cirkusprojektet.

Hebron er kendt for sine voldsomme sammenstød mellem palæstinensere og jødiske bosættere. I den gamle bydel har palæstinenserne set sig nødt til at opsætte et fintmasket metalnet over gaderne, da bosætterne kaster køkkenaffald, beskidte bleer og lignende ned over dem fra deres lejligheder på 2. og 3. etage. Forfølgelsen af palæstinenserne i dette område fik sidste år den daværende israelske premierminister, Ehud Olmert, til i en opsigtsvækkende udtalelse at bruge ordet »pogrom« om forholdene. Det vakte opsigt, da ordet normalt bruges om de voldelige forfølgelser, som jøderne historisk blev udsat for i Europa og Rusland.

Cirkusprojektet har spillet en stor rolle for børn og unge i Hebron. Efter Zmorrod begyndte at inddrage børnene her i hans cirkusskole, er skoler begyndt at kontakte ham – de kan registrere en positiv effekt på både karakterer og adfærd. Om arbejdet med børn fra Hebron og deres livsvilkår fortæller han selv:

– Da de først ankom til cirkusset, slog de hinanden, bandede af hinanden, kastede boldene på hinanden, fik dårlige karakterer i skolen, de var et produkt af vold. Det tog os to måneder at arbejde med det. To måneder, hvor vi havde dem en gang om ugen.

– Efter to måneder begyndte de at sige: »Be’ om« og »tak«, de begyndte at hjælpe os med at flytte rundt på cirkusudstyret. De begyndte at vise deres brødre og søstre, hvordan man jonglerede, hvordan man brugte diabloen og den ethjulede cykel. Nabolaget og familierne fortalte om forbedret opførsel, ligesom deres indsats i skolen og karakterer steg.

Cirkus som rehabilitering

Det kommer imidlertid ikke bag på Zmorrod, at cirkustræning har vist sig så egnet til at rehabilitere børn og unge. Som han forstår cirkus, bygger kunstformen på mekanismer, som er essentielle for mennesket, og som ikke mindst er afgørende for at kunne fungere i et fællesskab:

– Hvis man taler om balancering, enten på line eller ethjulet cykel, er det en forudsætning, at du er afbalanceret. Først og fremmest indefra, for at være i stand til at være balanceret udadtil. Det er kendetegnende for os palæstinensere, at vi har mistet tilliden til hinanden. Siden begyndelsen på den første intifada, har de økonomiske forhold, som vi har levet under, gjort det muligt for israelerne at korrumpere os. Vi mistede tilliden, for vi vidste ikke, hvem der arbejdede for israelerne, hvem der var meddeler, og hvem der ikke var.

– Siden har det været meget svært at genopbygge tilliden. Cirkusset er stedet at gøre dette på, gennem menneskelige pyramider og luftakrobatik. Ordet cirkus kommer af »cirkel«, og cirklen er udgjort af mennesker, hvor energien bevæger sig rundt i gruppen. Hvis én hånd, eller én person forlader cirklen, så kan energien ikke cirkulerer – den vil stoppe og simpelthen forsvinde. Så cirkus handler i høj grad om at opbygge en gruppe og tilliden i blandt dens medlemmer, og begynde at arbejde sammen igen, forklarer Zmorrod.

Den stenkastende palæstinenser

Zmorrod er gift med en belgier, og har turneret i Europa med sit projekt. Han er klar over, at verdensopinionen ikke altid falder ud til palæstinensernes fordel. Dette mener han, skyldes uvidenhed, og det vil han gerne til livs med sin cirkusskole.

– Det er meningen, at cirkusset skal videreformidle virkeligheden. Vi vil også gerne vise vores forestillinger i Europa såvel som i resten af verden, hvor de kun kender palæstinenseren som terroristen fra TV, der skyder og bomber.

Forestillingen »Circus behind the wall« hjælper ikke bare de truamatiserede unge palæstinensere, men viser også en anden side af det Palæstina, der i manges øjne kun består af vold og krig. Foto: Cecile Smetana Baudier

Og Zmorrod har tilsyneladende oplevet, at det kan gøre en forskel, at vise smilende palæstinensere der laver luftakrobatik, og som står i skarp kontrast til den stenkastende terrorist, eller den undertrykte flygtning.

– I vores forestilling »Circus behind the wall«, hvor vi fortæller om vores virkelighed, hvordan vi lever som palæstinensere, oplevede vi, at folk forlod salen grædende. Folk fortæller os, hvordan det var første gang, de så håb i øjnene på palæstinensiske børn. Så vi var altså i stand til at give den europæiske offentlighed et anderledes indtryk.

Shadi Zmorrod rehabiliterer unge med sit cirkusprojekt, palæstinensere laver film om deres levevilkår og i Ramallah har en gruppe af unge kunstnere startet en ny kunstskole. Palæstina er karakteriseret ved at være et område, hvor kulturen bruges som redskab. Men Shadi Zmorrod stejler dog over referencen til kultur som en form for ikke-væbnet modstand:

– Nej, nej. Det er en bevæbnet modstand! For mig er kultur den bedste form for væbnet modstand. Bedre end rigtige våben.