Annonce

12. oktober 2009 - 2:48

Klimaaktion vakte opsigt i Aalborg

Et skib lægger til i Aalborg Havn, og 15 klimaflygtninge i alderen 5 til 67 år går fra borde. De tilbageholdes af uniformerede soldater, som iklæder dem orange dragter, lægger dem i lænker og genner dem gennem Aalborg midtby til Gammeltorv, hvor en flygtningelejr samme morgen er blevet bygget til formålet.

Gadeteateret, der gennemføres af aktivister fra Enhedslisten, Rød Ungdom og Socialistisk UngdomsFront, skal ifølge en pressemeddelelse fra de tre organisationer »give en forsmag på konsekvenserne af den globale opvarmning i en fremtid, hvor tørke, oversvømmelser, krig om drikkevand og landbrugsjord og andre følger af opvarmningen har tvunget flere hundreder millioner mennesker på flugt«.

Og heldigvis har klimaaktivisterne medbragt en god portion løbesedler, der forklarer det politiske formål med optoget, for ifølge deres egen pressemeddelelse er der en vis forvirring blandt de forbipasserende i forhold til, hvad det hele egentlig går ud på:

JPEG - 113.5 kb
Aktivister, iklædt uniformer udlånt af Hjemmeværnet, modtager på dramatisk vis en gruppe klimaflygtninge i Aalborg Havn. Foto: Ole Wolf.

– Nogle troede på grund af de orange dragter, at det handlede om fangerne på Guantánamo. Andre troede, at det var et polterabend. Der var også mange, der troede, at vi var fra Hjemmeværnet eller Forsvaret, men de fleste undrede sig vist bare over, hvad der foregik. Under alle omstændigheder vakte vi megen opsigt, og vi fik delt 7-800 løbesedler ud til de forbipasserende, forklarer byrådskandidat for Enhedslisten i Aalborg, Lasse P. N. Olsen.

Og ifølge Lasse P. N. Olsen fylder klimapolitik netop alt for lidt i mange aalborgenseres hverdag.

– Vi ville forsøge at sætte det på dagsordenen her i byen. Dels fordi der er under to måneder til klimatopmødet, og dels fordi Aalborg Kommune kan gøre meget mere for at nedbringe CO2-udslippet.

JPEG - 141.8 kb
Iklædt orange fangedragter eskorteres klimaflytningene gennem Aalborg midtby, mens der deles 7-800 løbesedler ud til de nysgerrige frbipasserende. Foto: Ole Wolf.
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce