Annonce

8. oktober 2009 - 13:03

Haarder ønsker mere holddeling i folkeskolen

Der skal være bedre muligheder for at opdele folkeskoleeleverne i hold, både indenfor samme klasse og på tværs af klasser og klassetrin.

Det mener regeringen. Forslaget om »friere rammer for holddannelse« er en del af regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner, som blev lanceret i tirsdags.

– Men friere rammer for holddannelse i 1.-7. klasse er ikke afbureaukratisering, men et skridt væk fra enhedsskolen. Det på trods af, at forskningen entydigt konkluderer, at de fleste elever får det største udbytte af undervisningen i enhedsskolen, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Han efterlyser også en forklaring på, hvordan regeringen vil skaffe 81 millioner kroner ved hjælp af mere fleksibel holddeling, med mindre man vil lade den enkelte lærer undervise to eller flere klasser samtidig.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce