Palæstina-aktivister på provinsturné

Der er ingen grund til at gøre tingene mere besværlige og uforståelige end de i forvejen er.

Med den erkendelse i baghovedet er en gruppe aktivister fra Palæstina Initiativet hoppet i en bus og sat GPS’en med retning mod Esbjerg, Randers, Nyborg, Skive og syv andre danske provinsbyer. Her vil de skabe debat om, hvad de betegner som statens Israels »racistiske apartheid-politik« overfor palæstinenserne.

Palæstinaaktivisternes bus foran Ringsted Rådhus. Foto: Karen Henriksen.

– Ofte fremstilles den mere end 60 år lange konflikt mellem Israel og Palæstina som meget kompliceret. Men konflikten er ikke så kompliceret, som den fremstilles. Konflikten handler grundlæggende om jord og fordrivelse, og set i det lys er konflikten såre enkel, forklarer Karen Henriksen fra initiativet til Modkraft.dk.

Apartheid-debat på kræmmermarked

Hun befinder sig sammen med resten af holdet fra Palæstina Initiativet i kampagne-bussen. De startede motoren fredag den 11. september i København, hvor aktivisterne har besøgt pladser og torve.

Frem til den 27. september vil resten af landet danne rammen om debat- og filmarrangementer, uddeling af kampagne-aviser og besøg på blandt andet kræmmermarkeder og gymnasier. I bussen er der desuden plads til 20-25 personer, ligesom der kan vises film og holdes mindre møder.

Karen Henriksen håber, at kunne forklare Palæstina/Israel-konflikten i et sprog, som folk forstår. Her er sammenligningen med det berygtede apartheid-regime i Sydafrika, 1948-1994, helt oplagt mener hun.

– Sammenligningen med Sydafrika og introduktionen af begrebet apartheid i relation til Israel, kan være med til at give en forklaring på den israelske politik, siger hun fra en skrattende mobiltelefon fra kampagne-bussen på vej mod Ringsted.

FN-konvention rammer plet

Hun fortæller, at også mange i vores nabolande er begyndt at sammenligne den jødiske stat med det racistiske Sydafrika. Og det med god grund, lyder det.

– Af FN’s konvention om apartheid fremgår det, hvad FN forstår ved apartheid, nemlig undertrykkelse, fordrivelse og udryddelse af en etnisk gruppe eller et oprindeligt folk, siger hun.

– I Indien, USA og Sydafrika fik apartheid de udtryk, som magthaverne skønnede nødvendige det pågældende sted. Apartheidsystemerne var derfor forskellige. Den israelske stat kombinerer apartheid, militær besættelse og kolonisering på sin egen måde. Men især sydafrikanere, blandt andre Nobelpris-modtageren Desmond Tutu og landets tidligere præsident Nelson Mandela, mener, at lighederne er mange, siger Karen Henriksen.

Teltstand foran Frederiksberg Rådhus. Foto: Karen Henriksen.

Staten Israel blev efter flere krigshandlinger oprettet i 1948. Den bygger på Theodor Herzl’s politisk-religiøse og ekstrem-nationalistiske idéer om en etnisk ren, jødisk stat. Statsdannelsen efterlod områdets ikke-jødiske befolkning 56 procent af det oprindelige Palæstina. I dag udgør de palæstinensiske områder, ifølge Palæstina Initiativet, omkring 11 procent af det oprindelige land.

Den tilbageværende befolkning lever i små enklaver omkranset af militære kontrolposter. Her er arbejdsløsheden en af verdens højeste ligesom vilkårlige anholdelser, tortur og chikane, ifølge en række menneskerettigheds-organisationer, er hverdag for civilbefolkningen.