Annonce

11. september 2009 - 11:04

Karzai »vinder« præsidentvalget

Afghanistans siddende præsident ser ud til at genvinde posten allerede i første valgrunde. Med 91,6 procent af valgstederne optalte fører Hamid Karzai med 54,1 procent af stemmerne, mens hans stærkeste udfordrer Abdullah Abdullah har fået 28,3 procent.

Hvis en kandidat får over 50 procent af alle stemmer i første valgrunde, har vedkommende vundet.

Men kun de færreste tror på, at valgresultatet afspejler, hvordan Afghanistans vælgere stemte den 20. august.

En FN-støttet kommission (ECC), der behandler klager over valget, har modtaget over 2.000 klager. Efter en gennemgang vurderer man, at 567 klager handler om uregelmæssigheder og svindel af så stort et omfang, at det påvirker valgresultatet, skriver Ulandsnyt.dk.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce