Krarup og Langballe afsløret i dobbeltmoral

Dansk Folkeparti har offentligt stillet krav om fyring af ungdomspræsten Per Ramsdal fra Brorsons Kirke, fordi han angiveligt har villet medvirke til at skjule irakiske asylansøgere for de danske myndigheder.

Det samme krav har partiet imidlertid ikke stillet til folketingsmedlemmerne Søren Krarup og Jesper Langballe, selv om de i 1988 støttede en præst, der blev dømt for at skjule børn for at hindre tvangsfjernelser fra deres familier. Heller ikke selv om Søren Krarup fastholder en principiel støtte til moralsk motiverede lovbrud.

Det får flere præster til at kritisere Søren Krarup og Jesper Langballe for dobbeltmoral.

– Når man møder noget, der rammer ens samvittighed, så handler man på det og bryder muligvis loven, siger Søren Krarup, Tidehvervspræst og medlem af Folketinget. Han mener dog at Per Ramsdal ikke handler af samvittighed, men forfængelighed. Pressefoto.

Købslår med medmenneskelighed

Sognepræsten Flemming Pless kalder i Kristeligt Dagblad Søren Krarup og andre præster fra folkekirkeretningen Tidehverv for en »flok skinhellige hyklere, som ikke toner rent flag«.

– Tidehverv er kendt for at købslå med medmenneskelighed, alt efter hvad der passer ind i en smal teologisk fortolkning og ind i deres politiske dagsorden. De er dygtige til at skifte mellem at kalde deres handlinger kristelige og politiske. Men jeg køber ikke, at man taler om Tidehverv som bevægelse løsrevet fra Dansk Folkeparti. Det her er en større politisk affære, som har med smålighed på den højeste bane at gøre, siger han.

Flemming Pless mener, at Tidehvervs støtte til præsten Peter Fergo i 1988 udelukkende skyldtes bestemte politiske interesser – modsat Per Ramsdals støtte til de afviste irakiske asylsøgere.

– De er jo ikke specialister og vidste lige så lidt som alle andre, om de børn burde have været tvangsfjernet, siger han.

Politisk moral

Også Bo Kristian Holm, der er lektor i teologi ved Aarhus Universitet, kalder i Kristeligt Dagblad Tidehvervs-præsterne inkonsekvense. Han siger, at hvor Tidehverv tidligere lagde vægt på, at det enkelte menneske skal følge sin samvittighed, også selvom vedkommende bryder loven, er samvittigheden nu underlagt Dansk Folkepartis politiske dagsorden.

– Når det er spørgsmålet om national sikkerhed, der bliver det vigtigste, bliver trygheden det primære, og alt andet underordner sig. Så bliver det pludselig et problem, at man følger sin samvittighed, hvor det førhen var ens pligt. Så må man pludselig gerne skille familier ad. Tidligere mente man jo, at familier skulle holdes sammen, hvilket vi kan se i forhold til episoden om tvangsfjernelser, siger Bo Kristian Holm.

Krarup: Ramsdal er forfængelig

Per Ramsdal har imidlertid ikke handlet ud fra sin samvittighed, men forfængelighed, mener Søren Krarup.

– Når man møder noget, der rammer ens samvittighed, så handler man på det og bryder muligvis loven. Peter Fergo handlede på sin samvittighed i en konkret situation. Men når man går ud og praler med det og forsøger at bedrive politik på det, som Per Ramsdal har gjort det, så handler man ikke efter sin samvittighed, men efter sin forfængelighed. Den forskel er helt afgørende. Per Ramsdal gør kristendom til moralisme og bruger kirkerummet som politisk trumfkort. At nøjes med at tale om handling, som Per Ramsdal har gjort det, viser, at det hele bare er pjat, siger Søren Krarup til Kristeligt Dagblad.