Annonce

7. september 2009 - 15:36

Israel godkender udbygninger af bosættelser på Vestbredden

Dermed godkender den israelske regering under premierminister Benjamin Netanyahu, der kom til magten i marts måned, for første gang et byggeprojekt på Vestbredden. Allerede i sidste uge meddelte de israelske myndigheder, at Benjamin Netanyahu ville godkende de nye boligenheder – på trods af advarsler fra blandt andet USA.

»Forsvarsminister Ehud Barak har autoriseret bygningen af 455 boligenheder i bosættelsesblokke«, skriver forsvarsministeriet i en pressemeddelelse, der opdaterer en tidligere meddelelse om godkendelse af 366 boligenheder.

Boligerne vil ifølge BBC blive bygget i seks eksisterende bosættelser, som Israel ønsker bevaret også efter enhver eventuel fredsaftale. Bosættelserne omfatter blandt andet Gilo, Modiin Ilit og Ariel.

JPEG - 42.9 kb
Israel udbygger sine bosættelser på Vestbredden på trods af international lovgivning og fordømmelse.

Mere end en halv million israelere bor i de mere end 100 officielt anerkendte jødiske bosættelser, som er blevet bygget på Vestbredden og i det arabiske Østjerusalem, siden Israels besættelse i 1967. Omkring 2.500 boliger er aktuelt under opførelse.

Bosættelser er ulovlige efter international lovgivning. Det bestrides dog af de israelske myndigheder.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce