Endnu en gang har personer tilknyttet den racistiske hooligangruppe White Pride overfaldet en aktivist fra den århusianske venstrefløj. Denne gang gik det ud over en ung mand, som var i byen med en gruppe venner lørdag aften i den centrale del af Århus.
Ifølge hjemmesiden Projekt Antifa fandt overfaldet sted ved Pustervig nær Lille Torv og fortsatte i en nærliggende 7-Eleven butik. I butikken blev den unge mand slået og sparket gentagne gange og måtte efterfølgende køres væk i en ambulance. Han er siden blevet udskrevet fra hospitalet og sagen er anmeldt til politiet. Øjnvidner fortæller til Modkraft.dk, at flere af overfaldsmændene er kendte ansigter fra byens højreekstreme miljø.
Anti-racistisk Netværk har indkaldt til en manifestation mod racisme og fremmedhad i dag, mandag, kl. 17 på Lille Torv i Århus i protest imod overfaldet.

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96