Kompliceret jura om afviste irakere

Den danske regering henviser til en hjemsendelsesaftale, som tilsyneladende ikke eksisterer. Den blæser på FN’s Flygtningehøjkommissariat, og Rigspolitiet kan ikke tilbyde irakerne juridisk rådgivning i sager, som de ikke selv har mulighed for at sætte sig ind i. Og så tages der ikke højde for irakernes særlige humanitære situation, selvom en sådan mulighed faktisk eksisterer.

At juraen står til fortolkning i sagen om de udviste irakere, peger flere organisationer, herunder Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder, på.

Blæser på FN

Først og fremmest ignorerer den danske regering en opfordring fra FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om ikke at sende irakerne væk til det ustabile land.

»Man kan spørge sig selv, hvad den danske regering mon ved, som FN ikke er klar over, siden den så hårdnakket insisterer på, at tvangshjemsendelserne skal gennemføres«, skriver Claus Juul, jurist i Amnesty International, i en pressemeddelelse

Juraen omkring de afviste irakere er kompliceret og lægger ifølge bl.a. Amnesty International op til humanitære opholdstilladelser. Foto: Mark Knudsen/Monsun

Det gør han på baggrund af, at UNHCR »klart og tydeligt« har beskrevet risikoen for de tvangshjemsendte irakere i et brev til regeringen. I brevet står der bl.a., at ingen irakere fra de fem centrale provinser bør sendes hjem med tvang, før der sker en betydelig fremgang i både sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i landet.

Lovhjemmel for opholdstilladelse

For det andet kan der argumenteres for, at irakerne befinder sig i en særlig humanitær situation, som der godt kan tages højde for.

Udover at stå til hjemsendelse til et farligt land, er den særlige situation ifølge Amnesty International, at mange af irakerne har befundet sig i Danmark i op imod 10 år. Asylansøgernes børn er vokset op i Danmark, taler dansk og har ingen tilknytning til Irak. Herudover er flere af de voksne asylansøgere traumatiseret af tortur og krig, og er derfor dårligt i stand til at tage sig af deres børn, mener organisationen.

Ifølge Claus Juul handler sagen om politisk vilje. Han peger på, at Udlændingeloven indeholder mulighed for at give irakerne opholdstilladelse af disse humanitære årsager. De muligheder kan både hentes i paragrafferne »humanitær opholdstilladelse« og »ganske særlige omstændigheder«.

– Der er altså mulighed for at hjælpe irakerne, hvis man vil, det er der hjemmel for i loven. Den eneste grund til at man ikke hjælper irakerne, er, at man ikke vil hjælpe dem. Det er et spørgsmål om, hvordan man vælger at fortolke loven, siger Claus Juul til Modkraft.dk.

Amnesty International har på baggrund af disse argumenter taget initiativ til en underskriftindsamling med krav om opholdstilladelse til irakerne, og Amnestys internationale generalsekretær, Irene Khan, opfordrer den danske regering til øjeblikkeligt at løslade de irakere, som sidder frihedsberøvet efter rydningen af Brorsons Kirke.

Manglende advokatbistand

For det tredje mangler der til gengæld lovhjemmel for at kunne give de afviste irakere den nødvendige advokatbistand i den forestående periode. Det skriver Institut for Menneskerettigheder (IFM) i en pressemeddelelse:

»Vi kan jo konstatere, at der er opstået meget store spørgsmål af afgørende betydning for de enkelte personer«, skriver Jonas Christoffersen, direktør i IFM, og fortsætter:

»Sagerne angår forholdet til danske og irakiske myndigheder og forudsætter stillingtagen til komplekse juridiske og bevismæssige spørgsmål, som de enkelte personer ikke har nogen reel mulighed for at sætte sig ind i«.

Problemet er ifølge IFM, at de afviste irakere kun har begrænset adgang til advokatbistand, fordi Rigspolitiet kun har begrænset hjemmel i udlændingeloven til at beskikke en advokat.

»Irakerne bør have adgang til advokatbistand, ikke kun i Flygtningenævnet og ved domstolene, men også i den efterfølgende periode indtil de er udsendt af Danmark«, skriver Jonas Christoffersen.

Den omstridte hjemsendelsesaftale

For det fjerde henviser den danske regering til den omtalte hjemsendelsesaftale med den irakiske regering, som efter alt at dømme ikke er bekræftet fra irakisk side.

– Uanset, hvordan den aftale er formuleret, så er det sådan, at hvis irakerne siger, at de ikke kan modtage dem, som Danmark troede, at de nu kunne hjemsende, så er man tilbage til den situation, man havde, inden aftalen blev indgået, og så kan man ikke sende dem hjem, siger Jonas Christoffersen til dagbladet Information.

Så sent som den 10. august offentliggjorde den irakiske regerings officielle hjemmeside en udtalelse fra Iraks premierminister Nouri al-Maliki, hvori han afviste at landet modtager irakiske flygtninge, der sendes til landet mod deres vilje.